LandTV er aktuelle tv-udsendelser fra Landbrug & Fødevarer. Programmerne handler om landbrug, fødevarer, natur og livet på landet.
LandTV sender på seks regionale tv-stationer, og udsendelserne kan blandt andet også ses som webversioner her på hjemmesiden. Sendetidspunkter på tv og alle tidligere udsendelser kan ses på http://www.lf.dk/Aktuelt/Land_TV.aspx
På Kanal Syd sender LandTV Syd mandag kl. 21.00-21.30 & onsdag kl. 21.00-21.30.
LandTV har en facebook-profil på http://www.facebook.com/pages/LandTV/189518252365, der løbende orienterer om nye udsendelser.
Programmer:
To tv-produktioner fra LandTV repræsenterer Danmark, når den internationale organisation af landbrugs- og fødevarejournalister, IFAJ, til august uddeler priser til de bedste tv- og radio-produktioner samt artikler indenfor emnefeltet i 2011.
Det er forår og gylletid. LandTV ser derfor i tre udsendelser tilbage på vores dækning af landbrugets kvælstofudledning og mulige løsninger i forhold til vandmiljøplanerne. Vi begynder med gyllen.
I en stald på Forskningscenter Foulum står fire malkekøer døgnet rundt i hver deres drivhus for at hjælpe med at løse landbrugets største klimaproblem: Metangas fra køernes bøvser.
Danske landmænd er nogle af verdens mest effektive i marken. Det kræver store, moderne maskiner, der kan klare meget markarbejde på kort tid.
De pæneste af Danmarks halve million malkekøer mødes hvert år i Herning.
På Landsskuet konkurrerer kvægavlere fra hele landet nemlig om point og ærespræmier samt den laurbærkrans, der i sidste ende hænges om halsen på Danmarks Smukkeste Malkeko
LandTV indleder det nye år med et tilbageblik på det forgangne år. Det sker i programmet ”Glimt fra landet 2011”, der byder på et gensyn med en række af udsendelserne fra 2011.
Oste fra danske mejerier har i årevis været blandt kronjuvelerne i Danmarks fødevareproduktion. De sælges og høster hæder over hele verden.
Som noget nyt er danske vinavlere også begyndt at markere sig med gode resultater på den internationale scene. Det er derfor ikke længere umuligt at forestille sig, at alle råvarer kan være til danske til den klassiske oplevelse af ost med vin.
En fælles produktion af lokale fødevarer kan udvikle og synliggøre en landsby. Det er Rødding, vest for Skive, et godt eksempel på.
Dansk vin opfattes fortsat af mange som en kuriositet, selv om Danmark i mere end ti år har været EU-godkendt som vinproducerende land. Men det kan faktisk lade sig gøre at lave vin her i landet, der også får anerkendelse i store vinlande som Frankrig og Tyskland.
To unge brødre er i gang med at bygge en på flere måder usædvanlig kvægstald i Hanning ved Skjern. Løsdriftsstalden til 400 malkekøer er den første, der etableres med et indbygget luftrensningssystem, som forventes at fjerne op til 90 procent af ammoniakudledningen.
Kartoffelhøsten er i fuld gang netop nu. Og det er ikke kun optagningen i regn og ælte, der er en udfordring for kartoffelavlerne.
Erhvervsliv på landet kan være andet end fødevare- og energi-produktion. I og omkring landbruget spirer der således en række forsøg på at tjene penge på oplevelser.
Rytmen på en gård med malkekøer er som regel lagt an på en nogenlunde jævn mælkeproduktion hen over året. Derfor kælver køerne året rundt.
Forbrugernes kendskab til hverdagen på et landbrug er i dag så lille, at et gårdbesøg har fået samme værdi som en turistattraktion.
Danske landmænd afliver hvert år mere end 28.000 jerseytyrekalve allerede få timer efter fødslen. Det kan ikke betale sig at fede dem op til slagtning.
Dyrskuets fornemmeste scene er den store ring. Her præsenteres og bedømmes dyrene, før rosetter, ærepræmier og mavebælter sættes på præmiedyrene.
Det moderne dyrskue er både konkurrence, show og formidling til forbrugerne. Blandingen mødte LandTV på Det Fynske Dyrskue i Odense, hvor familien Iversen havde en rolle at spille i det hele.
Det er meget små marginaler, der afgør, hvilke køer, der bliver kåret som de allerbedste på sommerens dyrskuer. Dét oplevede publikum på Roskilde Dyrskue, hvor LandTV havde valgt at følge familien Stenbek fra Næstved-egnen.
Dyrskuer har ikke længere den samme betydning for kvægavlen, men det er fortsat festdage for mange landmænd, når staldens bedste dyr trækkes ind i dyrskueringen for at deltage i konkurrencerne mod andre kvægavlere.
Den røde, danske malkeko er ikke længere så rød, som den har været. Gennem de seneste årtier er den tidligere national-ko krydset med flere andre røde kvægracer og har derfor ofte hvide aftegninger.
Det er dyrskuetid. Rundt om i hele landet er landmænd derfor i gang med at udpege de allerbedste køer til dyreudstillingerne, som er kernen i et dyrskue.
Selv om landmanden i dag selv foretager en del af behandlingen, når et dyr bliver sygt, så er dyrlægen fortsat en vigtig samarbejdspartner, der jævnligt kommer på besøg på gården.
Der bliver stadigt færre gårde, hvor der produceres mælk. Det giver en større afstand mellem malkekoen og forbrugeren med risiko for, at forståelsen af hvor mælken i kartonen egentlig kommer fra går tabt.
Livet som dansk malkeko har ændret sig markant de seneste 20 år.
Fra at stå bundet i rækker er langt de fleste malkekøer i dag løsgående i store, moderne stalde. Med typisk over 100 køer i stalden kan det være svært at holde øje med det enkelte dyr.
Der er travlt i de danske skove. To kolde vintre i træk har krævet masser af træflis til opvarmning, og trævirksomhederne har igen brug for tømmer efter en finanskrise, der satte alt i stå.
Det er forår, og ude på landet er lugten af gylle et sikkert tegn på, at landmændene er i gang med forårsarbejdet. Gyllelugten er dog gennem miljøkrav og udvikling af ny teknologi gjort mere tålelig de seneste år.
Champignon er en af de grøntsager, som vi i dag hovedsagligt importerer fra udlandet. Tre tilbageblevne svampe-gartnerier holder dog ved endnu og leverer en femtedel af danskernes forbrug af champignon.
Danske forskere er takket være grise på sporet af behandling og forebyggelse af folkesygdomme som Alzheimers, kræft og psoriasis. Det første gennembrud var i 2007, da syv helt ens smågrise blev født med et indbygget gen for den arvelige og uhelbredelige sygdom Alzheimers.
Danmarks 250 dambrug har skiftet rolle fra miljøskurk til miljøhelt. Det sker gennem en omlægning fra traditionelle dambrug til såkaldte recirkuleringsanlæg eller økologiske dambrug.
|
LHN - Industriparken 1 - 6360 Tinglev - Tlf: 73 64 30 00 - Fax: 73 64 30 05 - Email: