Grovfoderdag i Landsforsøgene i Sivkro

De Sønderjyske Planteavlskontorer inviterer i samarbejde med DLF, Limagrain, KWS, agaSAAT og Strube til DEN SØNDERJYSKE GROVFODERDAG

Konsulenter og rådgivere viser om formiddagen rundt i parcellerne med majs, græs og roer, og der bliver mulighed for at hente masser af viden om afgrøderne samt stille spørgsmål.

Som noget nyt bliver der om eftermiddag godt tid til at sætte sig ind i forskellige efterafgrødeblandinger. Desuden bliver der sat fokus på nogle nye sorter til ærtehelsæd samt fremvisning af hestebønner og solsikker, der måske kan blive fremtidens GMO-frie foder. Også afgrødernes kvittering for vanding bliver berørt.

Bag Grovfoderdagens program står ud over de deltagende firmaer LHN, LandboSyd, LRS samt SLF.

Vi fremviser demoarealet og fortæller i 2018 om:

  • Majssorter
  • Efterafgrøder
  • Roesorter til foder og bioenergi
  • Græsmarksplanter og – blandinger
  • Gødningstildeling herunder fosfor
  • Tid: Tirsdag d. 21. august kl. 09.30 - 14.00

Program: 

9.30-9.50

Mulighed for en kop kaffe og en lille sandwich

9.50-10.00:

Velkomst ved planteavlsrådgiver Nis Callesen LandboSyd med hurtig gennemgang af dyrkningsåret og introduktion til det nye tiltag med spændende eftermiddagsindlæg. Som noget nyt deles firmaer og konsulenter taletiden på de enkelte firmaers stande. Opdeling i 5 grupper der skifter mellem de 5 forskellige poster i løbet af formiddagen. Der vil være mulighed for oversættelse til tysk på det ene hold.

10.00 - 10.30 - 11.00

1. + 2. session - se beskrivelse af poster nedenfor

11.00-11.15

Kaffe og kage

11.15-11.45 - 12.15-12.45

3. + 4. + 5. session - rotationen fortsætter

13.15

Gads Maskinstation fremviser gylleudstyr til placering af gylle uden for teltet: Intro til placering af gylle ved SLF samt Gads erfaringer med systemet.

13.25

Værdien af proteinafgrøder ved Syddansk Økologi (Åse Holmgaard og Kirstine Lauridsen) – også meget aktuelt for konventionelle der kan trække på økologernes erfaringer. Christian Petersen (LHN) og Nis Callesen (LBS) vil bistå med dyrkningsrelaterede viden ved behov. Der sættes fokus på afgrøderne Lucerne, Ærter, Hestebønner og Ærter der fremvises i demoparceller. Erfaringer med fodring, og håndtering samt vurdering af egnethed som fremtidens GMO-frie foder.

13.45

Bestøverbrak samt brak/blomsterblandinger ved DLF og LandboSyd. Gennemgang af forskellige blandinger og erfaringer med reducerede udsædsmængder. Hvor meget bivenlig natur får man for 500. kr., og hvilke gevinster er der ved de blomstrende arter. Management og biodiversitet, kan de stå i flere år? Efterafgrøder der samler kvælstof med bælgplanter, hvordan ser de ud. Meget relevant demo/emne også for jagtinteresserede og planteavlere.

(Ved mange deltagere > 50 – delles flokken i 2, og de 2 ovenstående emner (proteinafgrøder og bestøverbrak) tages i to omgange hvor der roteres undervejs.)

14.05

Økointeresserede går med Poul Erik Nielsen (Syddansk Økologi) i demoparcel med økoegnede sorter, der vil være bistand fra (LG og KWS). Der laves efterfølgende en økoorienteret gennemgang af græsblandinger med bistand fra (DLF).

14.05

Roe-og maskine interesserede ser på roeudstyr med (KWS, DLF og Strube), og går lidt dybere med sorter og roens fortræffeligheder.

Beskrivelse af poster til sessionerne:

Post 1 KWS og LRS

Tørke og vanding: Er Sivkro-majsene overvandet, og er der udtørringsforsøg der kan høstes erfaringer fra? Hvornår skal der høstes i et år som 2018 med udgangspunkt i 3 typesorter med forskellig tidlighed? Hvad gør man når bestøvningen er mangelfuld? Hvordan planlægger vi næste års sortsvalg med udgangspunkt i erfaringer fra 2018? Kommer vi til at mangle Mesurol bejdsningen?

Post 2 DLF og LHN

Hvad gør vi lige nu i græsmarken? Er græsset dødt, eller får vi en stor genvækst i løbet af efteråret? Hvad sker der med græsset ved høje temperaturer, og er nogle arter bedre end andre under forhold som i 2018? Hvor længe kan vi så græs i 2018 hvor jordtemperaturen er høj, og hvad skal vi så? Er grønrug, westervoldisk- og italiensk rajgræs vejen mod hurtig høst af grønne foderenheder? Tildeler vi gødning på nuværende tidspunkt (hvor meget og hvordan)?

Post 3 LG og SLF

Har vi udfordringer med de ændrede regler for startgødning - hvad skal der ske i 2019? Er der potentiale i Starcover og andre mikrostimulanter? Virker flydende startgødning bedre end den faste, og har ændret placering er positiv effekt?

Post 4 Strube, DLF og KWS

Inspiration til fodring med roer. Er foderroen stadig et højværdifoder, hvordan bruger vi den bedst og kan roer i sædskiftet hjælpe på fosforkvoten?

Post 5 agaSaat og LandboSyd

Efterafgrøderne der blev sået i juni hvad er der sket med dem? Er det muligt at udbedre manglende fremspiring? Kan rug bruges som efterafgrøde i majs? Status på udviklingen af svampesygdomme i majs. Grøn skærmaks og hanespore virkede i eksplosiv vækst i foråret. Hvordan takler vi ukrudtet i årene fremover? 

Dato: D. 21. august

Tid: Kl. 09.30 - 15.00

Sted: Hellevadvej 18, 6240 Løgumkloster (i krydset mellem Hellevadvej og Sivkrovej)

Vi glæder os til at se dig

Venlig hilsen

De Sønderjyske Planteavlskontorer

Hent indbydelse som pdf HER 

Hent program som pdf HER (der kan forekomme ændringer)

 

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem


E-mail:


Arrangør: LHN, LandboSyd, LRS samt SLF i samarbejde med med DLF, Limagrain, agaSAAT, Strube og KWS

Sted: Landsforsøgene i Sivkro

Tidspunkt: 21-08-2018 kl. 09:30 - 15:00

Få vores nyheder direkte i din indbakke!