Efterafgrøders positive effekter opvejer de negative

Hvor og hvornår kan det betale sig at have efterafgrøder og hvilke arter bør man foretrække?

De målrettede efterafgrøder giver et tilskud på 700,- kr./ha, og dette er attraktivt at tage med, når man skal udlægge et bestemt areal med efterafgrøder. Men hvilke fordele giver efterafgrøderne ellers?

Efterafgrøder bør bruges, hvor der forventes frigivet større mængder N i efteråret. Det kan være efterafgrøder, hvor der er tilført husdyrgødning eller efterafgrøder, der efterlader let omsættelige planterester i jorden. 

Har du f.eks. pløjet en græsmark op og efterfølgende haft vårsæd, bør du placere efterafgrøder eller vintersæd efter dette, da pløjelaget nu indeholder en stor mængde let omsætteligt plantemateriale. Dette materiale vil kunne omsættes hen over vinteren. Når du vælger art af efterafgrøde, skal du være opmærksom på flere områder, da alle arter har forskellige egenskaber.

Vigtigt ved valg af art:

• Kan afgrøden nå at blive tilstrækkeligt etableret ved såning efter høst, eller skal der forårsudlægges græs i stedet for?
• Ønsker du en strukturforbedrende effekt også i dybden, og har du dræn, der skal tages hensyn til, så husk at nogle arter har rødder, der går dybere end 2 meter.
• Der er sædskiftesygdomme som opformeres og/eller vedligeholdes af efterafgrøder. Rapssædskifter bør ikke have korsblomstrede efterafgrøder som f.eks. sennep og olieræddiker.
• Ved at anvende blandinger opnår man en større mangfoldighed af arter og egenskaber, der tilfælles udgør det bedste grundlag for biodiversitet, og som samtidig opfylder MFO krav.

Hver art har sine fordele som efterafgrøde og kombinationer af arter udgør både bedre opsamling af kvælstof samt tilførsel af andre gode egenskaber som eksempelvis strukturforbedring.

Efterafgrøden bidrager positivt til mængden af organisk stof, da jordens kulstofpulje forøges, og dette har mange positive effekter. Forårsudlagt græs i kornafgrøder kan hæmme hovedafgrøden og give høstbesvær. Især i våde år kan dette blive et problem, men anvendes der en sildig rajgræs, er dette sjældent tilfældet. 

Visse efterafgrøder kan opformere og /eller vedligeholde sygdomme. Her kan afgrødevalget blive en udfordring. Efterafgrøden er bestemt ikke gratis hverken i indkøb eller i etableringsfasen og fakta er, at skal efterafgrøden blive til noget og gøre gavn, så skal den etableres ordentligt og til rette tid.

Efterafgrøders positive effekter langt opvejer de negative, og selvom man evt. ikke opnår de 700,- kr. i tilskud, er det stadigt oplagt at etablere flere efterafgrøder end dem, der i forvejen er pålagte.