Ændret bekendtgørelse for føring og indberetning af sprøjtejournaler trådte i kraft 1. juli 2017

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Jordbrugere med under 10 hektar har nu også pligt til at føre sprøjtejournal. Det er præciseret i bekendtgørelsen, at alle professionelle jordbrugere er omfattet af kravet om at føre sprøjtejournal.

Bekendtgørelse om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv.”

I den nye bekendtgørelse fremgår det bl.a.:

Professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler har pligt til at føre sprøjtejournal. Ved en professionel bruger forstås enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige. Det betyder bl.a., at jordbrugere, gartnerier, planteskoler, frugtplantager, anlægsgartnere, kommuner, viceværter m.fl., skal føre journal over forbruget af pesticider. Registrering af forbrug af gasningsmidler og plantebeskyttelsesmidler på golfbaner er dog omfattet af andre bekendtgørelser.

Som konsekvens af ovenstående betyder det, at jordbrugere med et samlet dyrket areal på under 10 hektar også har pligt til at føre sprøjtejournal for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug. Kravet træder i kraft fra planperioden 1. august 2018 - 31. juli 2019.

At det ligesom i den tidligere bekendtgørelse, er ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha. eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartnerier, planteskoler, frugtplantager mv. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover, der har pligt til at indberette virksomhedens forbrug af plantebeskyttelsesmidler.

Som noget nyt, at registreringsnummeret på det anvendte plantebeskyttelsesmiddel skal oplyses i indberetningen. Ved elektronisk indberetning er ændringen i praksis uden betydning.

Som nyt, at oplysningerne i sprøjtejournalen nu skal opbevares i mindst tre år, mod tidligere fem år.

Kilde: SEGES, juni 2017

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!