Kender du tilskudsordningen Biodiversitetsskov?

Er du privat skovejer kan du få tilskud til bevaring af gamle træer og ekstensiv skovdrift. Du kan bidrage til at fremme og bevare biodiversiteten på dine skovarealer og dermed være med til at sikre stabile levesteder for truede arter.

Fra Landbrugsstyrelsen - lbst.dk

Publiceret 22. april 2024

Hvad kan jeg få tilskud til?
Du kan få et samlet tilskud til at bevare gamle træer og ekstensiv skovdrift.
Bevaring af træer og ekstensiv skovdrift betyder bl.a., at træerne henfalder naturligt ved at stå og forgå, det døde ved får lov at blive liggende, der sker en naturlig foryngelse ved frøfald samt begrænset jordbearbejdning.

For at kunne søge tilskud skal du bevare 12 træer per hektar. Du kan kun få tilskud til bevaring af hjemmehørende løvtræer. Når du søger om tilsagn, skal du indtegne det areal, du søger tilskud til i Internet Markkort (IMK), men der ikke krav til den konkrete placering af træerne.

Hvor meget tilskud kan jeg få?
Du kan få mellem 13.800 kr. og 65.900 kr. i tilskud per hektar. Satsen afhænger af størrelsen og antallet af store træer. Tilskuddet er et engangsbeløb.

Mindstekrav
For den enkelte tilskudssag gælder, at det ansøgte areal skal være mindst 0,5 ha skov, og engangsbeløbet skal være mindst 30.000 kr.

Læs meget mere i faktaarket om ordningen og på Biodiversitetsskov 2024 (lbst.dk)

Ansøgningsfrist

Denne runde af ordningen er åben til og med 13. maj 2024.

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!