Det helt korte svar er JA! Der bliver løbende vundet sager ved klageinstanserne, hvor SKAT har nægtet ejeren fradrag for underskud, fordi SKAT ikke vil anerkende landbruget som erhvervsmæssigt.
For at et deltidslandbrug kan anerkendes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, skal driften være teknisk fagligt forsvarligt drevet og tilrettelagt med henblik på at give overskud. Er det tilfældet, må landbruget anerkendes som erhvervsmæssigt, medmindre driften ikke på sigt kan give overskud.
SKAT vil ofte ikke have den fornødne viden om landbrugsdrift til at kunne vurdere driften fagligt. Derfor træffer SKAT ofte afgørelse alene ud fra de økonomiske forhold. Har driften været underskudsgivende i en årrække, ses det, at SKAT ikke anerkender driften som erhvervsmæssigt drevet og derfor nægter fradrag for underskud, alene med henvisning til den manglende udsigt til overskud.
Overvej et syn og skøn
Under en klagesag er det muligt at få en sagkyndig skønsmand til at vurdere, om driften er fagligt forsvarlig, og om der er udsigt til overskud. I en sag fra 2015 havde en stutteriejer udfaset avl med travheste og i højere grad satset på avl af islænderheste. Skønsmanden vurderede, at der ud fra oplysningerne om de konstaterede salgstal var udsigt til, at driften kunne blive overskudsgivende. Landsskatteretten lagde afgørende vægt på skønmandens udtalelser og anerkendte landbruget med stutteri som erhvervsmæssigt.
Særlige forhold kan begrunde underskud
Det kan også lade sig gøre at vinde en klagesag, selv om der ikke er en skønsmand på. I følgende sag havde der ikke været syn og skøn. Der var tale om en landmand, som havde produktion af grøntsager og kartofler. Han solgte det meste af jorden og ville derefter forpagte noget af jorden tilbage igen. Af forskellige årsager fik landmanden først en forpagtning nogle år senere. Både før salget af jorden og efter den nye forpagtning var der overskud.
Landskatteretten fandt, at underskuddet måtte tilskrives den manglende forpagtningsaftale, og at der var tale om en ”forbigående indkøringsperiode”, som følge af det nye driftsgrundlag. Driften blev derfor også i omlægningsperioden anset for at være erhvervsmæssigt drevet.
Sagen er et eksempel på, at særlige forhold har betydning for vurderingen af, om driften er erhvervsmæssig.
Måske bør du klage?
Sagerne viser, at det er muligt at vinde sager, hvor SKAT ikke anser driften for at være erhvervsmæssigt drevet og derfor har nægtet fradrag for underskud. Har der været særlige forhold i de år, sagen omhandler, f.eks. sygdom, at driften løbende er søgt optimeret, eller at der har været en egentlig omlægning af driften, kan det være forhold, som medfører, at driften trods underskud må anses for at være erhvervsmæssigt drevet.
Så har SKAT nægtet dig fradrag for underskud, kan det være en god ide at vende med din konsulent, om det alligevel kunne være en ide at klage over sagen.
Kilde:Specialkonsulent Jane Karlskov Bille
Økonomi & Virksomhedsledelse
SEGES
