Økologikontrol - fokus på staldforhold for kvæg og svin

Økologer, der har dyr ude eller inde i vinterhalvåret, skal opfylde en række krav. Kontrollørerne har fokus på disse krav i den kommende periode.

Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol på 5 % af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt. Nogle af stikprøverne på økologiske bedrifter vil i perioden 1. november til 31. december have fokus på overholdelse af reglerne omkring staldforhold for kvæg og svin. I denne periode kan vi få vinter og vinterlignende vejr, og derfor kommer mange økologiske dyr ind på stald.

Hvad bliver der kontrolleret?

Er der plads nok i stalden til de dyr, der er der?

Er der sengebåse nok i kostalden?

Er strøelsen hos kreaturer og svin tilstrækkelig, og tilstrækkelig tør?

Har alle dyrene let adgang til foder og vand?

Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til enkeltdyr, som kan have behov for ekstra opmærksomhed for at trives?

Har dyr på stald mulighed for at komme ud i løbegård?

Der er også kontrol på velfærd for udegående dyr, herunder:

Har de adgang til ly og læ?

Har de adgang til arealer, der ikke er optrådte?

Har alle dyrene let adgang til foder og vand?

Læs mere HER

Lise Wendt Moeskjær

Lise Wendt Moeskjær
Planteavls- og økologirådgiver, Teamkoordinator Team Deltid

Dir. tlf.: 73642924
Mob.: 51680313
E-mail: lim@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!
Cookie- og privatlivspolitik på www.lhn.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på lhn.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på lhn.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer