Publiceret 22. september 2021
Med udsigt over de flade landskaber, hvor man kan se græssende køer og får så langt øjet rækker, omkranset af diger og højt til himlen, er vi inviteret en tur ud i marsklandskabet sammen med 56-årige fåreavler Peter Sönnichsen.
-Den oprindelige ejendom lå faktisk inde i Højer by, men blev solgt til brugsen i 1961, hvorefter der blev bygget et stuehus ude åben mark. Året efter kom der en stald til og i mange år var der både svin, malkekøer og får på ejendommen. I 1980 var der cirka 150 får og 38 malkekøer på ejendommen, som mine forældre passede. Jeg hjalp selvfølgelig til, når høet skulle bjærges eller hvis far en sjælden gang holdt fri og køerne skulle malkes, men der var bare så meget andet, jeg også ville samtidig med min håndbold, som jeg spillede i mange år for Tønder håndbold, fortæller Peter og smiler.
Som helt ung lå det ikke i kortene, at Peter skulle være landmand. Det var mere tal og økonomi, som havde hans interesse og derfor tog han en 3-årig handelsskoleeksamen.
-Efter handelsskolen fik jeg læreplads i den lokale sparekasse her i Højer og i løbet af en 3-årig periode blev jeg uddannet til bankassistent. Det var andre tider dengang i 1985 og sådan noget som pc’er og skærme kendte vi jo ikke. Vi havde godt nok en terminal, der via vores lille server havde forbindelse til Ballerup. Terminalen kunne klare ind- og udbetalinger, men alt andet foregik ved at man rakte ned i skuffen efter den rette skabelon, når der skulle laves budget, løn eller en anden form for økonomisk opstilling, fortæller Peter.
Efter 25 år i bankverdenen og med stillinger som både souschef og filialleder valgte Peter at stoppe for at gøre landbruget til sit levebrød og som han selv udtrykker det; -Begge mine ben er godt plantet i den danske muldjord og det er da fint at være filialleder, men vi var altså kun to mand til slut, fortæller Peter og griner.
I 1995 købte Peter sin første ejendom på 30 hektar og 15 år senere en ejendom på 44 hektar. I dag har Peter 700 får og 190 hektar, hvor al pløjejord lejes ud og græsarealer omlægges på skift, så fårene altid har det friske gode græs.
-Jeg bortforpagter cirka 1/3 del af arealet, da jeg kun har brug for græsmarker og det er selvfølgelig helst de marker der ligger tættest på ejendommen, så det er nemt at holde øje med fårerne. I marts måned tager jeg alle får hjem og på stald. Her bliver de klippet af et polsk rejsehold og ulden pakkes i 60-70 kg. baller. De sendes til Polen, da der ikke længere er et marked for uld i Danmark og det betyder også at prisen for uld ikke betaler for klipningen. Til gengæld er prisen for kød god og stabil med en stigende tendens efter det engelske brexit, fortæller Peter.
En sæson med får starter med læmning i april, lave foder om sommeren og holde opsyn. I efteråret kommer lammene hjem på de nære marker og i november sættes der vædder til i de forskellige flokke, så det passer med 2 gange læmning i april for at sprede arbejdstrykket med de mange lam. Staldene er indrettet sådan, at der både er ”fødeafdeling”, ”vuggestue” og ”børnehave”. Peter sælger løbende 60 til 100 lam ad gangen, som bliver kørt til enten Christiansfeld eller København for at blive slagtet.
-Inden fårerne skal læmme tager jeg dem hjem i marts og de går sammen i staldene. Der går simpelthen for mange lam til udenfor pga. krager, råger og ræve. Hvis fåret får to lam, står fuglene på spring, da hun ikke kan passe på det første mens hun læmmer nummer to. Ved at have dem indenfor sker dette ikke og jeg kan hurtigt få flyttet får og lam sammen i en enkeltboks så snart læmning er sket. Men jeg kan ikke selv nå at holde øje med fårene i læmningssæsonen, selvom jeg planlægger to hold – tidlig april og slut april. Så når jeg går ind klokken 21:00 om aftenen, bliver jeg afløst af min gode ven, som overtager tjansen indtil jeg dukker op igen tidlig på morgenen. Hvis man ikke flytter får og lam sammen med det samme, kan der ske det, at fåret ikke kan finde eller genkende sit lam, da alle de andre har snust og slikket på det, siger Peter.
Der bliver bjærget meget hø på markene omkring Højer Dige og omegn, så man finder ofte Peter på en traktor i sommermånederne.
-Efter april måneds højsæson skal der laves hø – rigtig meget hø, da både mine kødkvæg og får skal kunne blive mætte indtil ny græssæson. Sommeren går med opsyn og høbjærgning, flytte dyr og almindelig vedligehold af folde, stalde og stuehus. Efter en travl sommer- og efterårssæson flytter jeg rundt med mine væddere, som sættes til i de forskellige flokke på forskellige tidspunkter i november, så jeg kan få delt læmningssæson op, fortæller Peter.
Det er ikke kun landbruget og fårerne, der tager Petes tid og han er en travl mand både hvad angår foreningsliv, frivilligt arbejde og løbeture. Det er ikke helt almindelige småture rundt i det danske landskab, men mere i stil af flere halvmarathon på mange forskellige kontinenter.
-Jeg kan godt lide at løbe, men træner ikke daglige småløb - jeg får trænet nok på de store vidder, når jeg er ude hos fårerne. Det er ofte mine venner, som kommer og spørger mig, om vi skal løbe en marathon. Jeg har løbet 15 hele marathon, hvor mit seneste forgik på Cuba i 2019 og ellers har jeg været bl.a. i New York, Berlin, København, Stockholm, Wien, Venedig på Hawaii og i Italien. Det er 2 år siden jeg sidst har været afsted og tiden løber i stedet fra mig pga. mine mange frivillige hverv, som jeg også nyder, siger Peter og smiler.
Hvis man blot skal nævne nogle få af Peters hverv, så er han formand for BDN i Højer, revisor for Sozialdienst Hoyer, medlem af bygningskulturens fremme, bestyrelsesmedlem i Højer byudvikling, næstformand i Digelaget og koginspektør på Ny- og Gammel Frederikskog og en hel del flere udover at han også har sit eget udlejningsfirma, hvor han står for udlejning af jorde i området for andre, der gerne vil leje jord ud.
Når man spørger Peter om et godt råd til en ung kommende selvstændig landmand, er han ikke i tvivl.
-Det er så vigtigt at starte i det små og med så lidt gæld som muligt. Man skal arbejde sig langsomt frem og finde ud af om drømmen om eget landbrug rent faktisk passer til virkeligheden. Som f.eks. kommende fåreavler kan man ikke starte med en stor gæld pga. den langsomme omsætning. Det ville være alt for risikabelt og derfor er begreber som sparsomlighed og fornuft vigtige. Og hvis man kan sige, at arbejdet er min hobby, så er jeg i hvert fald kommet på rette pind, afslutter Peter.
Det er vigtigt at starte i det små og med så lidt gæld som muligt. Man skal arbejde sig langsomt frem og finde ud af om drømmen om eget landbrug rent faktisk passer til virkeligheden. Som f.eks. kommende fåreavler kan man ikke starte med en stor gæld pga. den langsomme omsætning.