Bliv en del af Landbrugsstyrelsens kundepanel

Flere end 350 landmænd, gartnere og konsulenter er med i Landbrugsstyrelsens nye kundepanel

Et nyt kundepanel bestående af mere end 350 landmænd, gartnere og landbrugskonsulenter skal fremover sikre, at Landbrugsstyrelsens løsninger i højere grad er tilpasset kundernes virkelighed.

Paneldeltagernes erfaringer og input skal bidrage til udviklingen af nye regler, IT-løsninger og vejledninger. Formålet er at sikre, at de løsninger, der bliver lavet, virker i kundernes virkelighed og gør deres hverdag nemmere og enklere.

Selvom der allerede er mere end 350 landmænd, landbrugskonsulenter og gartnere, som har tilmeldt sig kundepanelet, er det håbet, at mange flere har lyst til at deltage. Paneldeltagerne vil løbende blive kontaktet, når Landbrugsstyrelsen har en sag, hvor kundernes input er vigtig for den endelig løsning.

Vil man være en del af kundepanelet, kan man tilmelde sig HER

Når man tilmelder sig panelet, har man mulighed for at svare på, hvordan man ønsker at deltage i kundepanelet. De forskellige deltagelsesformer er:

  • Digitale spørgeskemaer
  • Telefoninterviews eller brugerundersøgelser ved egen computer
  • Interviews eller brugerundersøgelser i eget hjem/kontor med medarbejder fra Landbrugsstyrelsen
  • Workshops eller brugerundersøgelser hos Landbrugsstyrelsen

Læs mere HER

Få vores nyheder direkte i din indbakke!