En ny udgave af LHN Magasinet er på trapperne netop nu

Lørdag den 25. maj udsendes årets første udgave af LHN Magasinet. Som altid fyldt med masser af spændende læsestof.

Publiceret 22. maj 2024

De unge og fremtiden for landbruget

LHN satte to agrarøkonomstuderende i stævne på Gråsten Landbrugsskole med det formål er få deres perspektiv på fremtiden for dansk landbrug. Og selvom vejen frem er fyldt med bump og udfordringer, er der masser af mod på og vilje til at drive selvstændigt landbrug hos Jacob Andresen og Martin Manø. Begge i fuld gang med sidste trin af landbrugets lederuddannelse.

Og spørger man LandboUngdom, er de ikke i tvivl. Unge vil fortsat gerne beskæftige sig i landbruget, og ønsker også at udbrede viden om det er hverv, som er på manges læber.   

Nye ejerformer

Mange unge landmænd skal se sig selv i nye ejerformer, hvis drømmen om egen bedrift skal blive virkelighed. Der må ofte tænkes i nye baner. Endda i baner, der meget vel kan betyde et farvel til det højt skattede selveje, siger skatterådgiver Carsten Schmidt og forretningschef Poul Erik Hedegaard.

Se bl.a. også:

  • ESG bliver et ”must” Det går kun én vej med ESG på opmærksomhedsskalaen og det er op. Som landmand kan du derfor lige så godt kridte skoene og komme i gang nu, konkluderer forretningschef Poul Erik Hedegaard.
  • Overvejer du af investere i solceller? En investering i solceller kan give rigtig god mening, både klimamæssigt og økonomisk. Det er dog vigtigt at tage en beslutning om investering på det rigtige grundlag, siger driftsrådgiver Rasmus Kjærgaard.
  • Pas på den natur, du har Bæredygtighed er i dag et produktionsvilkår for dansk landbrug og bl.a. en øget biodiversitet er derfor et vigtigt punkt på dagsordenen for den enkelte bedrift, siger miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann
  • Sæt dig selv i spil som naturforvalter L&F’s skoletjeneste og SPOR har søsat projektet ”Læring i landskabet”, som giver skolebørn mulighed for at lære om naturen omkring en landbrugsbedrift. Vil du være med? Spørger projektleder Ida Binderup og Charlotte Bie Sonnichsen fra L&F
  • Giv fuldmagt til fremtiden Hvad gør man, når man af en eller anden grund ikke længere selv kan varetage sig egne økonomiske og personlige interesser? Man handler, inden det kommer så vidt, siger ejendomsrådgiver Inger Aagaard

 

God fornøjelse med læsningen.

 

Du kan læse LHN Magasinet online her på siden eller på denne side hvor du også finder en række tidligere udgaver af magasinet

Rikke Nim Festersen

Rikke Nim Festersen
Administrationschef, HR & Kommunikation

Dir. tlf.: 73642902
Mob.: 24424490
E-mail: rnf@lhn.dk

Magasinet udsendes sammen med Effektivt Landbrug til ca. 4.000 produktionslandbrug i Jylland i et geografisk område fra Hovedvej 15 i nord (Ringkøbing – Herning – Silkeborg – Aarhus) til den dansk-tyske grænse i syd

Hvis du ikke har modtaget LHN Magasinet i din postkasse, er du velkommen til at afhente et eksemplar i receptionen hos LHN eller læse det online her på lhn.dk

Vær OBS på at det i en årrække har været sådan, at vi ikke må putte magasinet i postkassen hos de, der har tilmeldt sig "Nej tak til reklamer". 

Få vores nyheder direkte i din indbakke!