Etablering af minivådområder i 2020

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Fra 9. oktober til 8. november 2019 kan lodsejere og oplandskonsulenter anmode kommunerne om at frigive arealer, der ellers er udpeget til kommunale vådområder, til etablering af minivådområder i 2020.

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort udpegningskortet, der viser, hvor lodsejere potentielt kan søge tilskud til at etablere minivådområder under næste ansøgningsrunde, der åbner igen i februar 2020. 

Et minivådområde skal placeres rigtigt for at opnå den optimale effekt. På kortet kan du se, hvor der er så stor potentiel effekt, at du har mulighed for at placere et minivådområde.

Se kortet Minivådområder 2020

Vil du anlægge et minivådområde på areal udpeget til kommunalt vådområde? 

Det er Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet, der har leveret datagrundlaget til udpegningskortet til Landbrugsstyrelsen. På kortet er arealer, som er er klassificeret som opland til lavbund i ådal, som udgangspunkt reserveret til de større, kommunale vådområdeprojekter. Disse arealer fremgår i vores udpegningskort som:

  • Betinget egnet (lysegrøn)
  • Betinget potentielt egnet (lysegul)
  • Betinget potentielt egnet, drænet (lyseblå)

Hvis du som lodsejer ønsker at søge om tilskud til at etablere et minivådområde i 2020 på et areal, der er markeret som 'betinget egnet', 'betinget potentielt egnet' eller 'betinget potentielt egnet, drænet' i vores udpegningskort, kan du lige nu anmode din kommune om, at de frigiver arealet. 

Det er nu, du eller din oplandskonsulent kan anmode den respektive kommune om at frigive arealet. For at frigive arealet, skal kommunen senest 8. november 2019 sende en anmodning til Landbrugsstyrelsen. 

Derfor anbefaler vi, at du hurtigst muligt sender din anmodning til din respektive kommune, så kommunen har tid til at vurdere din sag. Det er kommunen, der vurderer, om et minivådområde vil være et bedre virkemiddel på det specifikke areal end et stort vådområde.

Ansøgningsrunden 2020

Det er en god idé at gå i gang med at planlægge din ansøgning allerede nu, hvis du overvejer at søge om tilskud til etablering af et minivådområde i ansøgningsrunden 2020. Du skal være opmærksom på, at der er nogle betingelser, du skal opfylde for at kunne søge om tilskud. Hvorvidt et område er egnet til et minivådområde kræver altid viden om de lokale dræningsforhold. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tage prøver af drænvandet, så det er en god ide at komme i gang i god tid.  

Bemærk at udpegningskortet er sendt i høring og der tages derfor forbehold for mindre ændringer. 

Næste ansøgningsrunde forventes at åbne i februar 2020. 

Hent faktaark HER

Louise H. Riemann

Louise H. Riemann
Miljø- og Naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915
Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!