Ferieloven: Midlertidig mulighed for udskydelse af ferie til et efterfølgende ferieår

Kilde: Landbrugsinfo.dk

 

Ny lov: Mulighed for i helt særlige situationer som følge af COVID-19 at udskyde ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode.

 

Der er vedtaget en lov om, at ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, kan udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med COVID-19. Udskydelsen omfatter både ferie, som er fastlagt, og ferie, der ikke er fastlagt. Udskydelse af ferie vil først og fremmest skulle ske efter aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men kan også ske efter pålæg fra arbejdsgiveren.

 

Formålet er i højere grad at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver tæt på ferieårets udløb. Herved imødekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejdskraft kan være påtrængende.

 

Der er tale et midlertidigt initiativ som følge af COVID-19, og loven vil kun gælde ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og i det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

 

Se Landbrugsinfos Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

 

Se lov 348 af 2. april 2020 om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19

 

Kilde: STAR.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!