Fristen for at bestille indefrosne feriepenge er 1. december

Publiceret 23. november 2020

Mere end 2,1 mio. danskere har allerede bestilt indefrosne feriepenge. Hvis du skal nå at bestille dine feriepenge, er fristen den 1. december. Man ansøger om udbetaling af de indefrosne feriemidler på borger.dk/feriemidler. Her kan man også se det beløb, man kan ansøge om.

Indtil nu er der bestilt udbetaling af feriepenge for omkring 49 mia. kr. ud af de 60 mia., der er til udbetaling. 1 mio. danskere har stadig mulighed for at bestille indefrosne feriepenge.

Sådan søger du om udbetaling via Borger.dk:

  • Du skal logge på med NemID
  • Du vælger den jobsituation, der passer til dig (fx lønmodtager eller selvstændig)
  • Når du har logget på, kan du se det beløb, du har til gode
  • Du bekræfter på tro og love, at du har været lønmodtager i perioden og trykker ”Bestil”
  • Efter et par dage modtager du en meddelelse om udbetaling i din digitale postkasse
  • Pengene overføres derefter til din NemKonto indenfor 7 hverdage

Har du spørgsmål, kontakt gerne LHN lønservice

Få vores nyheder direkte i din indbakke!