Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Publiceret 8. september 2020
Økologisektionen har besluttet at køre en række gratis webinarer for økologiske landmænd i samarbejde med SEGES Økologi Innovation og DLBR Dansk Økologi.
Her kan du få den nye og aktuelle viden, du ellers ville have fået på de faglige møder og markvandringer, som nu er aflyst på grund af corona-situationen. Webinarerne er gratis, og man kan deltage fra sin telefon, tablet eller computer.
Webinarrækken har fået navnet ”Økologi Webinar – faglig inspiration til den økologiske landmand”.
Hvis du gerne vil vide mere om græsprotein, fremstillingsmåden, anvendelse og muligheder, bliver der god mulighed for det på dette webinar med Erik Fog, SEGES Økologi Innovation.
Danmarks 1. kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein forventes klar dette efterår.
SEGES har deltaget i en række udviklingsprojekter, der har ført frem til, at det første kommercielle græsproteinanlæg nu er kommet i gang på Ausumgaard ved Struer i tæt samarbejde med Vestjyllands Andel.
Mandag den 14. september kl. 8.30 - 9.00. Webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Link webinar: Bliv opdateret om det nye græsproteinfoder
Hvis du sørger for en korrekt vinterklargøring af dine græsmarker, så øger du chancen for en god overvintring, og dermed et højt udbytte og en høj foderværdi i den efterfølgende vækstsæson. Det kan derfor godt betale sig at kæle lidt ekstra for græsmarkerne her i efteråret
Hvis du er i tvivl om, hvad der skal til for at opnå en god effekt, så deltag i dette webinar, hvor Torben Spanggaard Frandsen fra SEGES og Carsten Markussen fra ØkologiRådgivning Danmark fortæller, hvordan du bedst gør dine græsmarker klar til vinteren.
På webinaret kommer vi ind på:
Mandag d. 21. september kl. 9.00 - 9.30. Webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Link webinar: Kæl for din græsmark inden vinteren og opnå høje udbytter i 2021
Vårsæd sået om efteråret er en helt ny dyrkningsmetode. Konventionelle forsøg har vist, at det kan være forbundet med en række fordele.
Hvis du overvejer at så vårsæd om efteråret, så deltag i dette webinar, hvor Lars Egelund Olsen og Tove Mariegaard Pedersen fra SEGES Økologi Innovation fortæller, hvad du kan opnå med vårsæd sået om efteråret. Webinaret er baseret på spritnye resultater fra økologiske landsforsøg, som endnu ikke har været præsenteret andre steder.
Vi gennemgår hvordan den efterårs såede vårsæd klarer sig i forhold til:
Torsdag d. 1. oktober kl. 11.00 -11.30.Webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Link webinar: Fordele og ulemper ved økologisk vårsæd sået om efteråret
Mange mennesker tror, at frugttræer bare skal plantes, og så venter man nogle år, indtil frugten pludselig vælter frem. Det billede vil nok ændre sig ved at læse den nye dyrkningsvejledning på 64 sider, hvoraf kun et par sider omhandler selve plukningen. Det viser tydeligt, at frugttræer ikke bare passer sig selv, men kræver en masse arbejde og god planlægning, inden du kan høste frugten.
I dette webinar vil Maren Korsgaard fra Økologisk VKST gennemgå, hvordan man dyrker økologiske æbler og pærer i praksis – både for intensive og ekstensive plantager. Så hvis du overvejer at starter økologisk frugtavl eller allerede er godt i gang, så er dette webinar lige noget for dig.
Tirsdag d. 10. november kl. 9.00 - 9.30. Webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Link webinar: Gode råd til økologiske frugtavlere