I stedet for at lave mere af det samme, skal landbruget slå ind på en højværdiproduktion, mener Poul Erik Hedegaard, afdelingschef for Kunder og Forretningsudvikling LHN.
Landbruget skal satse på merværdiafgrøder. Det er sagt og hørt mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt. Kun mere presserende i takt med tiden går, understreger Poul Erik Hedegaard. Presserende, fordi udlandet efterhånden har halet stærkt ind på dansk landbrug i viden og kunnen.
- Hidtil har vi været foran på know-how, men fordi vi har været meget flinke til at dele og sælge ud af vores viden, er vi efterhånden blevet indhentet af udlandet. Vi er derfor nødt til at udvikle os, hvis vi stadig skal være konkurrencedygtige i dansk landbrug.
Udviklingen har resulteret i, at danske landmænd nu kan købe udenlandsk korn billigere, end de selv kan producere det til. Østeuropa og Ukraine er i dag lige så dygtige til at opfede slagtesvin, som vi er, og ved hjælp af dansk husdyrgenetik kan kineserne lige så meget, som vi kan.
- Vi må spørge os selv, hvor meget svineproduktion vil vi have herhjemme om nogle år, og efterhånden kan alle dyrke korn, så hvis vi ikke skifter spor, kommer dansk landbrug til at stå i stampe, vurderer han med beklagelse i stemmen.
Poul Erik Hedegaard peger på, at Danmark er suveræn inden for græs- og frøavl, derfor må øvelsen gå på, at finde andre nicheproduktioner, som giver samme højværdi.
Hans bud er, at den enkelte landmand spørger sig selv, om han kan få mere ud af de hektarer, han allerede har, og hvad jorden egner sig bedst til.
- Tag f.eks. kartofler. Efterspørgslen på stivelseskartofler er stor. Her kan landmanden få et afkast på 24.000 kr. pr., ha mens korn giver 6.000 kr. Vi skal dyrke flere specialafgrøder og udvikle flere højproteinafgrøder, siger Hedegaard.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
- Jeg tror også, vi vil se flere lokale produkter produceret til lokale markeder. Derimod tror han ikke helt, at økologien fortsat kan blande sig i samme prisfine selskab. Arla tager ikke flere økologer ind, og forbrugerne er tilbageholdne med at betale ekstra for økologiske kødprodukter eller for andre merværdiprodukter indenfor kødsektoren.
- Politikerne gør meget for at få økologien ind i de offentlige institutioner og køkkener, påpeger han, - men her er markedet trods alt begrænset. Det batter først for alvor noget på afsætningen, når den brede forbrugerskare køber økologiske fødevarer hele raden rundt. Omstillingen fra kornproducerende nation til nicheafgrøder kræver en mental omstilling hos landbruget, mener Hedegaard, der selv »godt kan lide at dyrke korn.«
- Men, pointerer han, -vi har vores gode jord, på mange områder er vi stadig foran på knowhow - og det skal vi blive ved med at være. Også selv om det vil gøre os lidt forpustet hele tiden at skulle holde os i front.
Han erkender, at det lyder som om, han gør op med bulkvareproduktionen. Den har ellers gennem årene været det faste grundlag for den store danske landbrugseksport, fordi de udenlandske aftagere kunne være sikre på, at kvaliteten af kornet eller kødet var ens fra gang til gang til gang.
Hidtil har vi været foran på know-how, men fordi vi har været meget flinke til at dele og sælge ud af vores viden, er vi efterhånden blevet indhentet af udlandet.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
- Jeg siger ikke, at bulkvarerne er ude, pointerer Hedegaard, -men dansk landbrug får det sværere og sværere i forhold til produktion af bulkvarer. Dels kan udlandet producere den type varer nok både til hjemmemarkedet og til eksport. Dels stiller forbrugerne og samfundet krav om noget andet.
Derfor nytter det efter hans vurdering heller ikke, at landmanden køber eller forpagter mere jord for at lave flere standardgrise eller mere hvede.
- Udviklingen viser jo klart, at vi ikke kan konkurrere med udlandet ved bare at lave mere af det samme, fastslår han
Artiklen er fra seneste nummer af LHN magasinet – læs det og de mange andre spændende artikler HER
