Kom til Åbent minivådområde 2021

Publiceret 19. april 2021

Overvejer du at etablere et minivådområde? Men savner du eksempler på processen? Og at se et endeligt resultat? 

Så er det nu, du har chancen!

Onsdag den 12. maj og torsdag den 27. maj kan du få svar på dine spørgsmål ved at deltage i Åbent minivådområde. Her kan du få en snak med både landmand og den lokale oplandskonsulent, og du kan med egne øjne se det foreløbige eller endelige resultat.

Der er åbent minivådområde flere forskellige steder i landet dog er det forskelligt fra sted til sted, hvornår på dagen de har åbent og det er gratis at deltage. Arrangementet gennemføres under det skærpede forsamlingsforbud.

Din tilmelding er nødvendig

Grundet Covid-19 er det udendørs forsamlingsloft på 75 personer fra 6. maj 2021 og frem til 21. maj 2021.

Forsamlingsloftet hæves efter planen igen fra 21. maj 2021 fra de 75 personer til 100 personer.

Derfor er det nødvendigt, at du tilmelder dig. Tilmeldingen gælder efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig nu

Find nærmest område

Kan du lave et minivådområde?

Du kan søge tilskud til minivådområder i perioden 16. april – 14. september 2021. Er du usikker på tilskudsordningen, er det helt uforpligtende at få en oplandskonsulent til at afklare, hvilke muligheder du har. Så kan du efterfølgende tage stilling til, om du vil gå videre med projektet.

Udbredelsen af minivådområder i hele Danmark fortsætter, og nu er ansøgningsperioden for 2021 i gang.

På landmand.dk kan du se, om du har arealer, der egner sig til at etablere et minivådområde. Du kan også kontakte en oplandskonsulent, som hurtigt kan fortælle dig, om der er muligheder på din ejendom.

Minivådområder er en del af Landbrugspakken

Der har været en del administrativt bøvl med ordningen, som har skabt usikkerhed. Selvom der endnu ikke er kommet fart på tilskudsudbetalingerne, er de fleste sten nu ryddet af vejen. Så nu kan vi for alvor komme i gang med at bruge minivådområderne som virkemiddel. Det er jo en del Landbrugspakken i 2016, at landbruget selv skulle stå for etablering af minivådområder. Til gengæld slap vi af med de reducerede kvælstofkvoter.

Læs mere om minivådområder og find din oplandskonsulent på www.oplandskonsulenterne.dk.

Kom til åbent minivådområde 2021

Overvejer du at etablere et minivådområde? Så tag ud og besøg en landmand med et minivådområde den 12. eller 27. maj. Her kan du få syn for sagen og svar på dine spørgsmål.

Find nærmeste minivådområde

Åbent minivådområde

Onsdag den 12. maj og torsdag den 27. maj kan du få svar på dine spørgsmål ved at deltage i Åbent minivådområde.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!