Kursus i rottebekæmpelse tirsdag den 22. oktober hos LHN

LHN udbyder i samarbejde med Nomus kursus i rottebekæmpelse for landmænd den 22. oktober klokken kl. 8.00 til kl. 16.00 hos LHN. Tilmeldingsfrist er den 17. september.

Efter endt kursus og bestået prøve får du en R2-autorisation og dermed retten til at bekæmpe rotter på din egen bedrift, herunder at indkøbe, opbevare og anvende et begrænset udvalg af midler til bekæmpelse af rotter.

Program

08.00-09.50: Undervisning

09.50-10.10: Kaffepause

10.00-12.00: Undervisning

12.00-12.45: Frokost

12.45-14.40: Undervisning

14.40-15.00: Kaffepause

15.00-16.00:Undervisning og prøveaflæggelse

Kurset skal bestås med en eksamensopgave. Prøven tager ca. en ½ time og forgår ved hjælp af et afkrydsningsskema. Du må anvende det undervisningsmateriale Nomus udleverer til prøven.  R2-autorisationen gælder i en periode på 5 år og kan fornys ved at deltage på et opfølgningskursus her hos LHN.

Adgangskrav

Du skal have kendskab til lovgivning om bekæmpelsesmidler, arbejdsmiljø, personlige værnemidler og anvendelse af bekæmpelsesmidler. Det betyder, at du skal have et gyldigt sprøjtecertifikat, sprøjtebevis eller tilsvarende for at kunne deltage på kurset.

Det er dog kun ejeren af virksomheden, der kan deltage. Det medfører, at hvis du driver et selskab f.eks. et I/S eller A/S, kan du ikke erhverve en R2-autorisation, da du betragtes som leder og ikke som ejer.

Læs mere om tilmelding og priser HER

Hent indbydelse HER (pdf)


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!