Målrettet kvælstofregulering: Se kort over kystvandoplande med krav om obligatoriske efterafgrøder

Publiceret 28. juni 2022

Effekten af årets ansøgningsrunde til målrettet kvælstofregulering er nu opgjort. Der udestår en indsats på ca. 22.250 ha fordelt på 37 kystvandoplande. Ministeren har besluttet, at denne indsats skal leveres ved et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Mange landbrugere har tilmeldt efterafgrøder i årets ansøgningsrunde, men i nogle kystvandoplande udestår en restindsats, da der ikke er indmeldt tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder. Der mangler en samlet indsats på 22.250 ha efterafgrøder.

Hvem er omfattet af et krav?

Landbrugere, der har marker i de 37 kystvandoplande, hvor der kommer et krav, vil som udgangspunkt være omfattet af kravet. Du er dog undtaget, hvis du er økolog, eller hvis din bedrifts efterafgrødegrundareal er under 10 hektar.

Sådan kan du opfylde dit krav

Der vil som udgangspunkt gælde de samme betingelser for obligatoriske målrettede efterafgrøder som for de pligtige efterafgrøder. Det gælder f.eks. med hensyn til frister for etablering og destruering, valg af alternativer og hvilke typer af efterafgrøder, du kan bruge.

Hvis du vælger at opfylde dit krav ved at etablere efterafgrøder eller alternativer, skal du indberette dette i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema senest 10. september.

Læs mere HER

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!