Miljøteknologi 2018 - tilskud til Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Skal du i gang med at investere i miljøteknologi, kan du nu se, hvilke teknologier du kan søge tilskud til i 2018. Miljøteknologi 2018 giver tilskud inden for sektorerne gartneri, planteavl samt æg og fjerkræ, og kan søges fra 3. august 2018.

Læs hele vejledningen her  

Få et hurtigt overblik i tilskudsguiden her  

I vejledningen og på tilskudsguiden kan du blandt andet læse om, hvad vi giver tilskud til, hvem der kan søge om tilskud og betingelserne for at få tilskud. Du kan også læse om, hvordan du søger om tilskud og finde vejledninger til ansøgningen. Hvis du vil søge om tilskud, anbefaler vi, at du læser vejledningen grundigt. 

Eksempler på teknologier du kan få tilskud til:

Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (skrabe- eller fritgående høner)

Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning

LED-lys i slagtekyllingestalde

Trempler til isolering af væksthuse

Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af tomat og agurk

Lugerobotter til rækkeafgrøder af grøntsager

Tunneler til dyrkning af bær

Sensorbaseret ukrudtssprøjte

Du kan søge tilskud inden for de tre sektorer gartneri, planteavl samt æg og fjerkræ. Landbrugsstyrelsen har opdelt hver af sektorerne planteavl og æg og fjerkræ i to puljer med henholdsvis en pulje til konventionelle og en til økologiske producenter.

Dette er nyt i miljøteknologi 2018

Her er en kort oversigt over nogle af de vigtigste nye elementer:  

  • Indfører standardmiljøeffekter. Det betyder, at du ikke selv skal angive miljøeffekten for den teknologi, du søger tilskud til. Det skal sammen med en række nye initiativer være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
  • Landbrugsstyrelsen beregner nu arbejdskraftsbehovet automatisk for dig, så det skal du ikke opgøre i din ansøgning.
  • Du skal ikke længere vedlægge miljøgodkendelse og byggetilladelse i din ansøgning om tilskud. Du skal dog huske, at de skal indsendes i din udbetalingsanmodning.
  • Du kan ikke længere få tilskud til konsulentbistand.
  • Du kan ikke længere få rateudbetaling.

 Læs mere om ordningen her


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!