Mød LHN’s bestyrelsesmedlem Harro Marquardsen

Harro er 53 år, gift med Jette, der i 2007 fik startet sin naturbørnehave Villa Villekulla op på matriklen. I dag er der tilknyttet cirka 30 børn i alderen 0 til 6 år. Familien bor ved Løgumkloster og de har fire drenge i alderen 15 til 26 år.

Harro overtog ejendommen i år 2000 og er i dag 10. generation på Fauerby, som nu har været i familiens eje i cirka 300 år. Gården har været drevet økologisk siden 1997, og der bliver i dag malket 350 køer. Alt foder produceres på de 410 hektar Fauerby driver.

Harro har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2010 og er formand for Kredsforening Vest, repræsentant for Kommunenetværk Tønder og Færdselssikkerhedsrådet Tønder Kommune. Han ønsker mere synlighed, samarbejde og at være der for kunder og medlemmer.

”Vores medlemmer skal føle, at de har et tilhørsforhold til LHN og føle sig trygge i rådgivningen, men også i forhold til bestyrelsen. Og derfor er man altid mere end velkommen til at ringe - uanset om man måske føler; det er nok bare mig, der synes det her lovforslag eller krav er fuldstændig uden mening og umulig at efterkomme. Ring til os  - vi vil altid gerne tage denne snak, fordi det er vigtigt for os at  vide, hvad der sker derude og ikke kun i vores egen lille biks”, siger Harro.

Harro giver også udtryk for, at jo mere man får snakket sammen på kryds og tværs, jo nemmere er det for de mange at give udtryk for en fælles holdning. ”Det gør indtryk og giver mening udadtil og flere stemmer er nemmere at høre end enkelte hist og her”, forklarer Harro.

Når snakken går på rammebetingelser og dermed også bæredygtigt eller rettere sagt levedygtigt landbrug, så mener Harro, at vi skal blive bedre til at tale den fælles sag uden for meget udenomssnak.

”Lad os invitere politikere, bankfolk, kreditforeninger og akademikere ud på bedriften, så de rent faktisk kan se, hvor meget vi gør i f.eks. klimavenlige stalde og dyrevelfærd. Det som virkelig betyder noget, er at vi bønder er enige om, hvordan et bæredygtigt landbrug skal og kan drives. De mange regler og vilkår bremser os og i værste fald slukkes lysten til at investere, fordi man ikke ved, om det er det rigtige 2 år ude i fremtiden”, siger Harro.

Også lånemuligheder til den yngre kommende landmand, som har drømmen om at blive selvstændig, men som render panden mod muren pga. de store egenkapitalkrav, får et skud for boven.

”Hvor skal man egentlig søge om finansiering som ung landmand? I hvert fald ikke ved Vækstfonden, som skal have omkring 8 procent i rente og afdrages over 10 år. Vi skal simpelthen have bedre lånemuligheder, så bedrifterne ikke går til de store investeringsselskaber. Jeg kan på de unges vegne godt savne de gamle YJ- lån”, fortæller Harro.

Det er vigtigt for Harro, at LHN er synlig og tør stille op med egne holdninger, at vi samarbejder og lærer af hinanden uanset emne og politisk ståsted.

”Det bedste ved at være landmand er, at jeg selv bestemmer. Jeg nyder, når dage ikke er ens og kan lide de udfordringer, der er ved at drive et landbrug også selvom man i perioder har meget travlt”, fortæller Harro.

”Det bedste ved at være landmand er, at jeg selv bestemmer. Jeg nyder, når dage ikke er ens og kan lide de udfordringer, der er ved at drive et landbrug også selvom man i perioder har meget travlt”, fortæller Harro.