Mød LHN’s driftsøkonomirådgiver Holger Mikkelsen

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Publiceret 3. september 2020

Hvor godt kender du egentlig din driftsøkonomirådgiver og er der en særlig kompetence, du ikke kender til? Du kender ham sikkert via telefonen, hvor der er blev snakket strategi, regnskab og budget, men hvem er han egentlig, og hvordan endte han hos LHN? Læs lidt om Holger , hans fritidsinteresser og selvfølgelig om hans arbejde her hos LHN.

Holger Mikkelsen er 54 år, gift og har 2 døtre på henholdsvis 11 og 18 år. Familien bor i Simmersted, hvor Holger har været selvstændig landmand siden 1998 med en slagtesvineproduktion og godt 200 ha planteavl. De seneste par år har slagtesvineproduktionen dog været nedlagt og fokus har været på driften af planteavl. Holger sidder selv på mejetærskeren, samler sten, tromler og dræner, men  lejer til det øvrige arbejde via sine samarbejdspartnere. En ordning han er vældig godt tilfreds med, da han ikke selv skal stor-investere i maskineri.

Holger havde kun hørt godt om LHN og da der blev slået en stilling op som driftsøkonomirådgiver, var han ikke i tvivl om at den skulle søges. Han har tidligere undervist på de økonomiske linjer på Asmildkloster landbrugsskole, men manglede nye udfordringer og som Holger selv udtrykker det; ”Jeg vidste, at jeg hos LHN ville få et stort ansvar, en bred palette af rådgivningsopgaver og muligheden for at være med til at udvikle rådgiverområdet.

Den direkte kundekontakt er meget vigtig for Holger, for ét er hvad banker og realkreditforeninger ønsker eller stiller krav til, men noget helt andet er at få det implementeret på bedriften og sammen med kunden.

”Ellers får det arbejde han betaler for jo ikke den rigtige værdi”, fortæller Holger og fortsætter; ”Det at kunne skabe et afkast, som på en gang følger strategi og budget, men som også giver landmanden et relevant og brugbart værktøj, er meget vigtigt og kan kun gøres, når jeg har en tæt kundekontakt”, siger han.

Holger ønsker med andre ord at sætte fokus på det , som kan give et økonomisk råderum for landmanden. Så hvis en investering i købte timer hos LHN kan give kunden et afkast, er Holger rigtig godt tilpas.

Når man spørger Holger, hvad han laver i sin fritid, siger han blot, at den er der egentlig ikke ret meget af, da han også er formand for voksenudvalget i Haderslev byråd plus de mange øvrige udvalg han sidder i. ”Det er jo en interesse og derfor har jeg også været i politik i 14 år nu”, fortæller han.

Og på spørgsmålet om eventuelle sommer-strandture  eller om der dyrkes idræt, får man blot svaret: ”Idrætten foregår på flugtskydningsbanen og strandture er meget længere sydpå, hvor vandet er varmt.

Holger har været ansat ved LHN siden 2019 og trives med rådgivning, der virker og så nyder han det tætte kollegiale forhold, der er i huset. ”Vi er gode til at snakke med hinanden og at hjælpe til, hvor der nu er behov”, slutter Holger.

Faglige kompetencer

Regnskabsanalyse

Strategi

Budget og budgetopfølgning

Uddannelse

HA(jur.) fra Aalborg Universitet


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!