Nemmere at søge en række projektstøtteordninger

Pressemeddelelse Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Fra den 1. juli 2017 træder en lovændring i kraft, som betyder, at du ikke længere behøver indhente tilbud, når du skal søge om udbetaling i projektstøtteordninger med standardomkostninger. Landmænd og private virksomheder, som modtager støtte til bygge- og anlægsopgaver fra slagtesvine- og farestaldsordningerne 2016, læhegn og Natura 2000, skal allerede nu være opmærksomme på enklere regler.

Folketinget har vedtaget en lovændring om Landdistriktsfonden, som giver mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudsloven. Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017 og har både betydning for fremtidige ordninger og ordninger, der åbnet i 2016 med standardomkostninger.

Lovændringen baner vej for, at vi kan opsætte flere projektstøtteordninger med standardomkostninger, så det bliver lettere og mere simpelt at søge om støtte. 

Du skal ikke indhente tilbud, når du søger om udbetaling af støtte fra den 1. juli 2017

Hvis du som f.eks. landmænd eller privat virksomhed udfører bygge- og anlægsopgaver, og modtager offentlig støtte til opgaven, skal du ikke indhente eller indsende tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, når du søger om udbetaling. Dette gælder, hvis du søger om slutudbetaling fra den 1. juli 2017.

De nye regler gælder på følgende ordninger med standardomkostninger:

  • Modernisering af slagtesvinestalde 2016
  • Etablering af farestalde 2016
  • Beplantning 2016 (læhegn)
  • Natura 2000-rydning og forberedelse til afgræsning 2016

Tilskud til modernisering af kvægstalde i 2015 og 2016 er ikke givet efter standardomkostninger, så her skal tilbudslovens krav fortsat overholdes.

Nemmere ordninger i 2017/18

Vi arbejder på at det skal blive nemmere at søge om støtte på disse ordninger i 2017 og 2018:

  • Almindelig miljøteknologi
  • Etablering af løsdrift i farestalde
  • Modernisering af kvægstalde
  • Natura 2000-rydning og forberedelse til afgræsning

Undtagelsen fra tilbudsloven gælder kun for private virksomheder. Offentlige myndigheder skal fortsat overholde tilbudslovens regler.

Standardomkostninger: Et simpelt og gennemskueligt system

Vi vil gerne gøre ansøgningen om støtte og sagsbehandlingen simpel og gennemskuelig. Med standardomkostninger skal du ikke længere indhente flere tilbud til dit projekt. Du skal dog fortsat gemme kvitteringer og anden dokumentation for byggeriet, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan kontrollere under afsyningen. Men det skal ikke sendes med ind sammen med udbetalingsanmodningen.

Standardomkostninger betyder, at størrelsen af støtte ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter. I stedet fastsætter vi støtten efter et standardbeløb for den pågældende type af indkøb m.v., der søges støtte til. Vi fastsætter disse standardbeløb for hver ordning. På ordninger med standardomkostninger er det derfor ikke relevant at følge tilbudslovens regler om, at der skal indhentes minimum to tilbud til at fastsætte størrelsen af den offentlige støtte. 

Læs hele lovændringen

Yderligere informationer ved LHN's tilskudsteam.


E-mail:

Louise H. Riemann

Louise H. Riemann
Miljø- og Naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915
Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Rikke Nim Festersen

Rikke Nim Festersen
Administrationschef, HR & Kommunikation

Dir. tlf.: 73642902
Mob.: 24424490
E-mail: rnf@lhn.dk


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!