Nordea-fonden afsætter 50 mio. kr. til at drømme stort i alle små byer

Publiceret 18. maj 2021

Det betyder, at foreninger i danske småbyer indtil den 23. september 2021 kan søge op til 1 mio. kr. fra Nordea-fondens Her-bor-vi-pulje til at styrke fællesskabet i deres by. 

Det er tid til at genstarte foreningsliv og fællesskaber i hele Danmark.

Derfor genåbner Nordea-fondens Her bor vi-pulje med 50 mio. kr. til at drømme stort i alle småbyer. Puljen skal anspore lokale ildsjæle og foreninger til at sætte aktiviteter i gang, som kan styrke det lokale fællesskab og skabe flere gode liv i netop deres by.

Måske et kulturhus, en legeplads, en fælleshave – eller noget helt fjerde.

Hvem, hvad, hvornår?

For at søge Her bor vi-puljen skal projektet have en stærk relation til et mindre dansk bysamfund med 200 – 5.000 indbyggere og indeholde aktiviteter, der foregår i eller ved byen.

Projektet skal være organiseret i en forening, selvejende institution, ikke-uddelende-fond eller kommune. Dvs. at almennyttige og nonprofitorganisationer kan søge.

Der kan søges mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. inkl. moms. Der kan søges om medfinansiering til større projekter, hvis uddelingen støtter en velafgrænset og veldefineret del af projektet. Ved offentlige projekter stilles der krav om mere end 50% kommunal eller regional medfinansiering.

Kriterier for at søge Her bor vi-puljen

For at komme i betragtning, skal projektet:

  • Udspringe af og bidrage til flere gode liv i et mindre bysamfund med 200 – 5.000 indbyggere.
  • Indeholde aktiviteter, der knytter sig til fondens strategi for uddelinger – særligt de tværgående fokusområder 'Flere ud i det fri' og 'Flere børn der blomstrer', dvs. 0-6-åriges trivsel, friluftsliv eller andet inden for sundhed, motion, natur og kultur. Aktiviteterne skal komme mange til gode og være tilgængelige for mange.
  • Styrke fællesskaber og sammenhængskraft i lokalsamfundet. Involvere frivillige og engagere borgere i lokalområdet.
  • Have de relevante tilladelser og tilkendegivelser på plads, eller kunne påvise en positiv dialog med relevante myndigheder, der understøtter, at projektet kan vurderes som realistisk i forhold til gældende regler.
  • Igangsættes inden for 1 år fra tidspunkt for uddeling. Dvs. senest medio december 2022.

Puljen kan søges indtil 23. september 2021. Alle ansøgere får svar medio december 2021.

Læs mere HER

Hvem, hvad, hvornår?

For at søge Her bor vi-puljen skal projektet have en stærk relation til et mindre dansk bysamfund med 200 – 5.000 indbyggere og indeholde aktiviteter, der foregår i eller ved byen.

Projektet skal være organiseret i en forening, selvejende institution, ikke-uddelende-fond eller kommune. Dvs. at almennyttige og nonprofitorganisationer kan søge.

Der kan søges mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. inkl. moms. Der kan søges om medfinansiering til større projekter, hvis uddelingen støtter en velafgrænset og veldefineret del af projektet. Ved offentlige projekter stilles der krav om mere end 50% kommunal eller regional medfinansiering.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!