Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Fra torsdag morgen 26. marts har du mulighed for at søge om tilskud til etablering af efterafgrøder eller alternativer på hele marker, hvor dele af marken er registreret som §3.
Landbrugsstyrelsen har besluttet, at du i år kan søge tilskud til hele marken, selvom dele af marken er registreret som §3. Det sker efter, at mange landmænd, efter ansøgningsrunden åbnede, har rettet henvendelse til os om mulighederne for at ændre reglerne. Tidligere har det ikke været muligt at søge tilskud på hele marken, herunder hvor mindre dele af marken ved en fejl er registreret som § 3.
Landbrugsstyrelsen fjerner også kravet om, at den ansøgte mark ikke må være omfattet af et gødningsforbud. Bemærk, at marken stadig skal leve op til en række andre betingelser, som sikrer, at virkemidlet på marken har den forventede effekt.
Ændringen gælder kun for 2020, men vi vil arbejde på at finde en permanent løsning til ansøgningsrunden i 2021.
Læs mere HER