Ny tilskudsordning til økologisk investeringsstøtte i 2021

Publiceret 17. februar 2021

Der er afsat 40 mio. kr. til ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021, og ansøgere kan få tilskud til 40% af en fastsat sats for deres investering. Ansøgningsrunden forventes at åbne den 29. april 2021 og lukke 4. juni 2021.

Bekendtgørelsen er i høring, og det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft den 9. april 2021. Læs bekendtgørelsen og indsend et høringssvar HER

Nyt i ordningen i 2021

Under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021, kan økologiske landmænd og landmænd, der netop har søgt om økologiautorisation, få tilskud til at investere i nye teknologier, som bidrager til at forbedre produktiviteten ved fx at mindske arbejdstid, øge udbytte på marken eller forbedre udnyttelse af ressourcerne. Ansøgere skal for at kunne få tilskud have ansøgt om økologiske autorisation senest tre uger før, de ansøger om tilskud til økologisk investeringsstøtte. Det er kun muligt at få tilskud til teknologier, der indgår i bekendtgørelsens teknologiliste.

To væsentlige ændringer i forhold til den seneste runde i 2016

Der benyttes standardomkostninger i 2021

En standardomkostning er en fastsat sats, som er beregnet ud fra gennemsnitlige priser for de pågældende teknologier. I 2021 er tilskudssatsen 40 %, og du kan dermed få udbetalt 40 % af den fastsatte standardomkostning.

Ny prioriteringsmodel

I 2021 vil der blive prioriteret projekter efter økonomisk effekt ligesom i 2016. Det vil sige, at projekter, der giver den største økonomiske effekt pr. tilskudskrone vil blive prioriteret højest. I 2021 er der dog ikke en minimumeffekt, der skal opnås for at modtage tilskud, da alle de udbudte teknologier har en positiv økonomisk effekt.

Læs mere HER

Louise H. Riemann

Louise H. Riemann
Miljø- og Naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915
Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!