Privat skovrejsning 2019 - snart afgørelse på din ansøgning om tilskud

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

279 ansøgere til årets ansøgningsrunde på privat skovrejsning kan se frem til snart at modtage en afgørelse. I alt er der afsat 50,2 mio. kroner til puljen i 2019, hvilket betyder, at der kan gives tilsagn til alle ansøgninger, som opfylder kravene. Der er således afsat yderligere 15,2 mio. kroner i forhold til den oprindelige bevilling på 35,0 mio. kroner. De ekstra midler kommer fra den nye aftale om kvælstofindsatsen i 2020.

Hvis du har ansøgt om tilskud, men dit projekt indtil videre ikke opfylder kravene, vil Landbrugsstyrelsen som udgangspunkt sende dig et høringsbrev, hvor de beder om flere oplysninger i sagen. Hvis du indsender de manglende oplysninger inden for den frist, der er angivet i høringsbrevet, og alle krav efterfølgende er opfyldt, giver Landbrugsstyrelsen tilsagn til skovrejsningsprojektet.

Sagsbehandling af ansøgningerne er godt i gang, og vi sender de første afgørelser om tilsagn eller afslag ud i løbet af december. Landbrugsstyrelsen forventer, at alle 279 ansøgninger er afgjorte i starten af 2020.

Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20 og er 100 % finansieret af EU.  Den har til formål at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, på privatejede landbrugsarealer. 

Læs mere HER

Få vores nyheder direkte i din indbakke!