Problemer med at bekæmpe græsserne?

Publiceret 12. oktober 2021

Kender du status på dit græsukrudt eller er du i tvivl om midlerne har effekt på dit græsukrudt?

Der er udviklet et testcenter for græsukrudt, hvor man kan afprøve forskellige ukrudtsmidlers effekt på græsukrudtet, inden forårssæsonen. På den måde skabes der et overblik over, hvilken middelgruppe, der har den bedste effekt på græsukrudtet. Bedømmelsen af resultaterne sker udelukkende på baggrund af den visuelle effekt.

Der skal indsamles 5 prøver pr. mark, som efterfølgende indleveres til LHN. Sprøjtningen udføres med forsøgssprøjten og der bliver testet med Cossack OD (samme gruppe som bl.a. Atlantis og Broadway) og Topik EC (samme gruppe som Focus ultra), med ½ og 1 dosis. Tre uger efter sprøjtningen bedømmes resultaterne.

Processen forgår således:

  • Hent et sæt potter hos LHN
  • Find et område i marken, hvor der er mange græsser.
  • Grav planterne og husk at passe på rødderne
  • Fordel planterne jævnt imellem potterne
  • Der skal være 10- 15 planter i hver potte og potterne skal fyldes, så der er jord op til kanten

Indlever potterne den 8. eller 9. november fra kl. 9-15 eller den 6. og 7. december fra kl. 9-15. Potterne bliver herefter testet og resultatet af testen forventet at være klar inden for 4 uger. Pris pr. sæt 950 kr.

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte planteavlsrådgiver Hans Henrik Post

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!