Sommerhilsen fra Gråsten Landbrugsskole

Mange nye elever på vej ind i uddannelsen

De sidste elever i dette skoleår er nu sendt hjem og de er alle i gang med at arbejde eller er i praktikforløb.

Det nye skoleår starter i august og Gråsten Landbrugsskole glæder sig over rekordstor tilmelding. Særligt på grundforløbene oplever de en stor stigning i antallet af elever. På grundforløb 1 EUD starter der 39 elever og det er 13 flere end sidste år. På grundforløb 1 EUX starter der 34 og det er 14 flere end sidste år. Også på landsplan er fornemmelsen, at de andre landbrugsskoler oplever en øget søgning, og det tyder bestemt godt for fremtiden i dansk landbrug.

 

De nye skoleterminer er nu implementeret

De sidste par år er skoleterminerne blevet ændret og for Gråsten Landbrugsskoles vedkommende ligger de nye terminer nu fast fra august:

Grundforløb 1, EUD                                               5. august 2019  - 12. januar 2020

Grundforløb 2, EUD                                               5. august 2019 - 20. december 2019

Grundforløb 1, EUX                                                5. august 2019 - 19. juni 2020

1. hovedforløb, EUX                                              5. august 2019 - 19. juni 2020

Studenterforløbet                                                  12. august 2019 - 17. januar 2020

1. hovedforløb, EUD                                              2. september 2019 - 20. december 2019

2. hovedforløb, EUX                                              6. januar 2020 - 26. juni 2020

Produktionsleder                                                    26. august 2019 - 24. januar 2020

Agrarøkonom                                                           30. januar 2020 - 22. december 2020

 

Det næste hold Produktionsleder starter op allerede den 26. august (og her har skolen kun 1 ledig plads, hvis eleven skal bo på skolen). Fremover kører produktionsleder kun om efteråret.

 

Henriette & Bjarne Ebbesen

Gråsten Landbrugsskole

Få vores nyheder direkte i din indbakke!