Publiceret 10. januar 2022
Fra 2023 kan unge, nyetablerede landbrugere få tilsagn om et etableringstilskud, i stedet for som i dag at få støtten udbetalt som tillæg til grundbetalingen. Læs her, hvad forskellen betyder for dig.
Hvis du i dag søger støtte som ung, nyetableret landbruger, skal du være opmærksom på, at ordningen ændrer sig i fremtiden. Fra 2023 kan unge, nyetablerede landbrugere nemlig få tilsagn om et etableringstilskud, i stedet for som i dag at få støtten udbetalt som tillæg til grundbetalingen.
Som en del af den nye landbrugsaftale ændres støtten til unge, nyetablerede landbrugere i 2023. Fra perioden 2023-2027 afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik for i endnu højere grad at løfte unge landbrugeres muligheder for at etablere sig i landbruget.
Den nye støtteordning for unge, nyetablerede landbrugere bliver en tilsagnsordning, hvor etableringsstøtten bliver udbetalt som et tilskud én gang:
Hvis du vil søge støtte som ung, nyetableret landbruger i 2022, skal du søge din støtte, som du plejer, i fællesskemaet i forbindelse med din grundbetaling. Hvis du i 2023 opfylder alle tilsagnskriterierne, kan du søge under den nye projektordning ”Etableringsstøtte til unge landbrugere’’.
Det betyder, at hvis du f.eks. har fået støtte som ung, nyetableret landbruger fra 2019-2022, kan du godt søge etableringsstøtten under den nye ordning i 2023. Hvis du lever op til kriterierne for støtten, vil du modtage et tilsagn, og når der udbetales tilskud, modregnes den støtte, du indtil videre har fået under den nuværende ordning.
Læs mere HER