Tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000 områder

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Publiceret 29. juni 2021

Med denne ordning kan private lodsejere søge om tilskud til permanent ekstensivering af arealer i eller i tilknytning til Natura 2000-områder.

Fra 1. juli til 31. august er det muligt at søge tilskud til permanent ekstensivering af arealer, der ligger i direkte tilknytning til et- eller flere af de udpegede habitatnaturtyper i de specifikt udpegede Natura 2000-områder.

Formålet med ordningen er at sammenbinde og beskytte fem udvalgte habitatnaturtyper (kildevæld, rigkær, surt overdrev, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev) mod randpåvirkning i Natura 2000 områder.

Indsatsen foregår ved permanent ekstensivering af arealer i tilknytning til og mellem de udvalgte habitatnaturtyper. De ekstensiverede arealer har til formål at skabe bedre vilkår for naturen ved at skabe større sammenhængende ekstensive arealer og reducere påvirkningen fra landbrugsdriften.

Sammenhængende arealer i Natura 2000 områder er en del af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken. I 2018 og 2019 var der årligt afsat 10 mio. kr. Ordningen fortsætter i 2020 og 2021. Der er afsat 16 mio. kroner i 2021. Tilskud finansieres af nationale midler fra Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen skal modtage ansøgningen senest 31. august.

Læs mere om sammenhængende arealer

Læs mere om vigtige datoer og frister for tilskud i landbrugsordningerne HER

 

Louise H. Riemann

Louise H. Riemann
Miljø- og Naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915
Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!