Hvad med gården, når ulykken er ude? LHN tilbyder dig en beredskabsplan, som rummer svar på alt, der vedrører lige netop din bedrift - også de ting du måske bare har i hovedet.

Hvad med gården, når ulykken er ude?

LHN tilbyder dig en beredskabsplan, som rummer svar på alt, der vedrører lige netop din bedrift - også de ting du måske bare har i hovedet.

I landbruget er der stor risiko for alvorlige ulykker og traumatiske hændelser, og man skal altid sørge for at forebygge så godt som muligt. Er sikkerheden ikke i orden, kan det give utryghed. Man kan ikke forberede sig til ulykken, men det er helt essentielt, at man forbereder sig til, hvordan ulykken skal håndteres. Hvis alle er klar over, hvad de skal, kan man spare meget tid og måske liv. Med en beredskabsplan skaber du et samlet overblik for din bedrift. 

Alt det man har i hovedet

Man skal huske på, at det tager år at bygge en god bedrift op, men det hele kan være ødelagt på få måneder ved alvorlig ulykke, sygdom eller død. Det er jo ikke bare at få den daglige drift til at køre, men hvad med alt det der ligger længere bagved, som hvem skal kontaktes, hvad med adgang til banken, er der maskinfællesskaber, hvad med forsikringer, hvad med leverandøraftaler?

Uden vi tænker over, så er der rigtig mange forhold som man ikke nødvendigvis har skrevet ned, men som man bare har i hovedet. 

Det er gårdens egen beredskabsplan og ikke bare en standardplan

Den tager udgangspunkt i din bedrift og de forhold, der gælder dér og for dig og din familie. Det betyder, også at planen skal vedligeholdes. Forstået på den måde, at når forhold, aftaler eller andet ændrer sig på bedriften, skal der rettes tilsvarende i beredskabsplanen. 

Rettidig omhu

Det tager tid, og kræver overvejelser at gennemgå punkter i beredskabsplanen, da den jo rummer svar på hvem der skal tage over, hvis sygdom eller ulykke slår landmanden omkuld i en periode eller i allerværste scenarie - dør. 

Beredskabsplanen er en oversigt over alle aftaler vedr. bedriften:

  • Rådgivere
  • Leverandører
  • Aftagere
  • Dyrlæger
  • Bank, realkredit m.m.
  • Liste med diverse koder og andet, der kræver særlig adgang

Og netop derfor er det vigtigt, at man løbende holder den ajourført, når noget ændrer sig. En plan med forældede data, kan gøre mere skade end gavn og det sikrer jo ikke dig og din familie. Det handler også om, at få givet de involverede parter kendskab til planen for de områder, de arbejder med. At man får snakket sammen i virksomheden, så alle er bedst mulig forberedt og ved, hvad der skal gøres. 

 

Hvorfor bør du have en beredskabsplan?

  • Du har overblik over, hvor det virkelig kan gå galt
  • Du reducerer risikoen for uheld
  • Hvis uheldet er ude, ved du, hvad du skal gøre for at minimere uheldets omfang
  • Alle ved, hvad der skal ske, hvor det skal ske, og hvor hjælp kan hentes

For nærmere information kontakt:
Frank Andersen
Strategi- og driftsøkonomirådgiver

Bliv ringet op

Få en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.

Frank Andersen

Frank Andersen
Driftsøkonomi- og strategirådgiver

Dir. tlf.: 73643009
Mob.: 23367031
E-mail: fa@lhn.dk

Det tager år at bygge en god bedrift op, men det hele kan være ødelagt på få måneder ved alvorlig ulykke, sygdom eller død. Med en beredskabsplan sikrer du din bedrifts videre eksistens, når ulykken eller uheldet er ude.
Få vores nyheder direkte i din indbakke!
Cookie- og privatlivspolitik på www.lhn.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på lhn.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på lhn.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer