Hvordan synes du, EU’s landbrugspolitik skal være?

Du har nu mulighed for at byde ind med din mening om, hvordan EU’s landbrugspolitik skal se ud i fremtiden. Send dit bidrag til EU-kommissionen indtil 2. maj 2017.

Publiceret 23. februar 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

EU går nu i gang med at forberede arbejdet med, hvordan EU’s landbrugspolitik skal være i fremtiden. I den forbindelse opfordrer de alle landmænd, borgere og andre interesserede til at bidrage med deres ønsker.

Formålet med høringen er at give EU-Kommissionen et solidt fundament for arbejdet med at forenkle og modernisere EU-landbrugspolitiken.

Hvad skal du gøre?

Du kan bidrage med dine holdninger og synspunkter via et spørgeskema, som du finder her: Spørgeskema.

I starten af skemaet skal du markere, om du beskæftiger dig med landbrug eller ej, hvorefter spørgsmålene tilpasses efter det. Fristen for at indsende spørgeskemaet er 2. maj 2017.

 

Få vores nyheder direkte i din indbakke!