Temadag om regenerativt landbrug

Publiceret 11. april 2024

Tønder Kommune inviterer alle interesserede til en temadag om regenerativt landbrug, mandag den 29. april, klokken 11:45-17:00 i Kunstmuseet i Tønder, Wegners Plads 1, Tønder.

I 2023 besluttede kommunalbestyrelsen at lave en Klimahandleplan for kommunen. Planen kan læses på kommunens hjemmeside: klimahandleplan-17-maj-2023-final.pdf (toender.dk)

Tønder Kommune har et godt samarbejde med landbruget og kigger ind i flere udviklingsspor, når det kommer til landbruget og klima.
Ét af sporene er regenerativt landbrug, som på mange måder skitserer en interessant dyrkningsform, som – måske – kan kombinere landbrugsdrift med klimakrav. Du kan læse om regenerative principper her: De-regenerative-principper.pdf
Det internationale anerkendte analyseinstitut Boston Consulting Group, har regnet på en forretningsmodel for regenerativ landbrugsdrift, og deres resultater ser lovende ud. Rapportens forfatter kommer nu til Tønder og forklarer rapportens konklusioner. Det er en enestående mulighed, landbruget i Tønder har fået, for at lære om dyrkningsformen, men også en lejlighed til at spørge ind til rapportens beregninger og forudsætninger.

Rapporten finder du her: The Potential of Regenerative Agriculture in Denmark | BCG

Der er også besøg af professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Roskilde Universitetscenter, som i mange år har forsket i omstilling af landbruget og hvilke udfordringer det giver landbruget, men også mulighederne ved at tænke regenerativt. Henrik Hauggaard-Nielsen har en stor praktisk indsigt i landbrugets rammebetingelser og giver et bud på, hvordan landbruget kan imødegå det offentlige pres for grøn omstilling, som mange landmænd føler fra omgivelserne.

Endelig har Gråsten Landbrugsskole sagt ja til at komme og fortælle om, hvordan de underviser eleverne i regenerative dyrkningsmetoder.

Alle interesserede er velkomne.

Tilmelding senest tirsdag den 23. april til hs2@toender.dk

Arrangementer


Arrangør: Tønder Kommune

Sted: Kunstmuseet i Tønder, Wegners Plads 1, 6270 Tønder

Tidspunkt: 29-04-2024 kl. 11:45 - 17:00


Tilmeldingsfrist tirsdag den 23/4 til hs2@toender.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!