Af kærlighed til landbruget

På LHN’s generalforsamling tirsdag den 28. februar var et af de vigtigste pointer i formand Christian Kocks beretning et opråb til hans landmandskolleger: Videregiv din glæde over og din kærlighed til landbruget til dine børn, dine naboer – ja hele din omgangskreds. Kun sådan har vi en fremtid i dansk landbrug.

Publiceret 1. marts 2023

Hvem skal føre gården videre? Dette er et stort tema i mange landbrugsfamilier. Før var det en selvfølge, at den ældste søn skulle overtage og at han havde en kæreste eller kone, som gerne ville bo på landet. I dag kan den ældste søn eller datter i mange tilfælde ikke engang forestille sig at skulle leve på landet. Hvorfor er det sådan, spurgte LHN’s formand Christian Kock på gårsdagens generalforsamling i LHN-huset i Tinglev. Og han gav sin mening om sagen. - Man kan nogle gange få det indtryk, at landmanden fravælger erhvervet på sine børns vegne, fordi han/hun ikke selv tror på erhvervets fremtid. Forældre vil beskytte deres børn fra nederlag. Det er normalt og forståeligt, men i dag kan du bruge din landmandsuddannelse til mange andre ting end at være selvstændig landmand, hvis det er det, der bliver brug for.

Folketingsvalg

Ifølge Christian Kock var det største tema for landbruget i forbindelse med efterårets folketingsvalg den varslede CO2e-afgift. Og han gav den foreslåede CO2e-afgift på op til 1.500 kr./t CO2e og Socialdemokratiets forslag om en flyafgift på 13 kr. pr. billet pr. indenrigsfly hårde ord med på vejen. – Reducer antallet af flyrejser og ikke produktionen af fødevarer. Specielt ikke i et land, hvor disse produceres med lavt klimaaftryk. Jordens 8 mia. mennesker skal brødfødes og det på den mest bæredygtige måde, var ordene fra formanden.

Christian Kock opstillede i denne forbindelse også et muligt scenarie for indførelse af en CO2e-afgift, som ifølge Kock ville være realistisk for landbruget og et incitament til at fortsætte arbejdet med at reducere klimabelastningen på den enkelte bedrift. Fra 2023 til 2050 skal der fastsættes en nedadgående kurve for afgiftsfri CO2e-udledning og landmanden skal så betale for den udledning som det pågældende år overstiger den fastsætte max grænse indtil 2050 for den afgiftsfrie udledning er 0. Igen var vinklen, at vi bliver nødt til at finde den positive vej ind og ud af de udfordringer og tiltag, der kommer imod os - vi skal også se de muligheder, det giver os og tro på en fremtid.

 Og Christian Kock konkluderede - det bliver sikkert ikke så slemt som alle går og tror. Så længe denne jord er beboet af mennesker, vil der også være plads til os landmænd. Det handler bare om, at vi tilpasser os til det der forventes af os og det der efterspørges – alt imens vi bevarer det gode humør.

LHN

Christian Kock kom i sin beretning også rundt om året for LHN-huset. Han berettede om et ledelsesskift med et farvel til direktør Tage Hansen og et velkommen til forretningschef Poul Erik Hedegaard. Formanden pointerede, at Poul Erik sammen med sin chefgruppe og alle husets medarbejdere havde ydet en fremragende indsats, som har resulteret et plus på LHN’s 2022-bundlinje.

100 procent i mål

Forretningschef Poul Erik Hedegaard kunne på sin første generalforsamling som øverste ansvarlige for den daglige drift af LHN-huset fremlægge et flot regnskab med et rekordresultat på 943 t.kr.

-Stor efterspørgsel efter rådgivning har betydet øget omsætning og med effektivisering har vi samlet set kunnet holde omkostningerne i ro, således forretningschefen. LHN har nu en sund økonomi, som gør det muligt at udvikle virksomheden. Og de organisatoriske ændringer i virksomheden er blevet rigtigt godt modtaget af vores medarbejdere. Alt dette gør, at vi er helt klar til fremtiden, konkluderer Poul Erik Hedegaard.

Der deltog 75 medlemmer og gæster i generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen blev der budt velkommen til Linne Fromm-Christiansen, som holdt et indlæg under overskriften ”Erhvervskvinde i Østeuropa og Rusland”.

Valg:

Der var genvalg til formand Christian Kock.

Christian Kock

Christian Kock
Formand, Bjerndrup Landevej 15, 6070 Christiansfeld. Bestyrelsesmedlem LHN Fonden, repræsentant Grønt Råd Sønderborg, Repræsentant Kommunenetværk Haderslev og TvSyds Repræsentantskab

Dir. tlf.: 74568330
Mob.: 40778680
E-mail: ckock@lhn.dk

Poul Erik	Hedegaard

Poul Erik Hedegaard
Forretningschef

Dir. tlf.: 73642904
Mob.: 20347334
E-mail: peh@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!