Sådan bruger du egen udsæd af vårsæd

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Brug af egen udsæd kan mindske omkostningerne på bedriften. Du skal imidlertid forholde dig kritisk til kvaliteten, når du vælger at bruge egen udsæd, idet egen udsæd skal være af samme kvalitet som indkøbt udsæd. Dette er især vigtigt i et år, hvor afgrødeprisen er høj. Tabt udbytte som følge af eksempelvis en for ringe spireevne, en for lav TKV, spredning af ukrudtsfrø eller ekstra omkostninger til ukrudtsbekæmpelse som følge af en uens plante-bestand og for ringe konkurrenceevne, kan hurtigt overstige den besparelse, der er opnået i forhold til at indkøbe udsæden. Du skal selv stå inde for kvaliteten af den hjemmeavlede udsæd. Der er ingen erstatningsordning, som den du er dækket af, når du køber certificeret såsæd.

Forædlerafgift

Hvis du bruger hjemmeavlet udsæd, SKAL der betales forædlerafgift til sortsejeren. Foræd-lerafgiften er med til at betale udviklingen af fremtidens sorter. Afgiften varierer efter sort, og oplysninger om brug af egen udsæd kan indberettes til Danske Sortsejere på www.sortsejere.dk, hvorefter du vil modtage en faktura på forædlerafgiften.

Pris

Prisen på certificeret såsæd af vårbyg varierer typisk fra 250 til 350 kr. pr. hkg. I 2018 er den sikkert i den høje ende pga. stor efterspørgsel. Egen udsæd af foderbyg kan p.t. værdisættes til ca. 110 kr. pr. hkg. Hertil skal lægges 30 - 40 kr. pr. ha i forædlerafgift, afhængig af sorten. Behandlingsomkostninger til egen udsæd skal også indregnes. Priserne for rensning, bejdse-middel og bejdsning varierer efter mængde og tidsforbrug, men ligger i størrelsesordenen 50 - 80 kr. pr. hkg. Hvis kornet ikke bejdses, men bare skal renses, kan der spares ca. 20 kr.

Kilde: Plantenyt 12/2 2018


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!