Håndværkerfradraget afskaffes fra 1. april 2022

Publiceret 17. januar 2022

Som en del af aftalen om finansloven for 2022 sker der justeringer i den såkaldte BoligJobordning. Fradraget for arbejdslønnen for håndværksydelser bliver nemlig afskaffet med virkning fra 1. april 2022. Det er fradraget, der i daglig tale er blevet kaldt ”håndværkerfradraget”.

Der er fremsat et lovforslag, der betyder, at fradrag for håndværksydelser udført i hjemmet og/eller fritidsboligen er betinget af disse to ting:

  • At arbejdet senest er udført den 31. marts 2022
  • At betalingen for arbejdet er sket senest den 31. maj 2022

Er arbejdet udført eller betalt efter disse datoer, er der ikke ret til håndværkerfradrag.

Ydelser berettiget til håndværkerfradrag er fortsat energibesparende forbedringer, klimasikring samt installation af bredbånd og tyverialarm.

Håndværkerfradraget kan maksimalt udgøre 12.900 kr. pr. person i husstanden i 2022 – børn over 18 år kan også få fradrag, hvis de selv har betalt for udgifterne. Det maksimale fradrag på 12.900 kr. gælder uanset om arbejdet er udført i hjemmet og/eller i fritidsboligen.

Læs mere HER

Krav

At arbejdet senest er udført den 31. marts 2022

At betalingen for arbejdet er sket senest den 31. maj 2022

Få vores nyheder direkte i din indbakke!