Hvem skal have pengene?

De store landbrug og/eller de små - politisk uenighed over grænsen

Var der to, som var uenige på EU-mødet i Tønder var det Robert Habeck, minister for landbrug, miljø og natur i Slesvig-Holsten, og Erling Bonnesen, Landbrugs-, fødevare- og miljøordfører for regeringspartiet Venstre i Danmark.

Uenigheden skyldes om der skal sættes loft over støtten til de store landbrug, og her lagde

Robert Habeck fra De grønne, lagde ikke skjul på, at han mente de store bedrifter skal klare sig selv.

-De kan stadig producere med stordriftsfordele, påpegede han, -de store må klare sig uden støtte. Den I stedet skal landmanden med 80-90 køer og gode græsarealer honoreres, så han ikke tvinges ud i store investeringer bare for at kunne producere stadig billigere.

 -Nej, sagde Erling Bonnesen, - de mindre landbrug skal ikke tilgodeses på bekostning af de store effektive landbrug. Ud fra et dansk perspektiv er det velkendt, at vi har flere større landbrug end resten af EU. Det er oliventræer på en bjergskråning contra en jobskabende fødevaresektor, derfor er der også et perspektiv i, at begge kan konkurrere.

Til gengæld var Bonnesen og Habeck enige om, at den fælles landbrugspolitik er og har været en succes. Den har skabt den europæiske velstand, mente Habeck. Den har sikret, at vi har kunnet konkurrere på rimelig lige vilkår, tilføjede Bonnesen.

De tog også begge afstand fra re-nationalisering af landbrugsstøtten. Så bliver det en konkurrence mellem statskasserne, mente Erling Bonnesen.

-Det er ikke nogen god ide, hvis Sønderjylland og Slesvig-Holsten skal konkurrere, sagde Robert Habeck.

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Erling Bonnesen (tv) og Robert Habeck var uenige om loft eller ej over støtten - men enige om, at den fælles landbrugspolitik har skabt velstand.

EU Konference i Tønder

Få vores nyheder direkte i din indbakke!