Information i forbindelse med Tour de France

Kære landmand. Søndag den 3. juli 2022 kommer Tour de France 2022 gennem Kolding, Haderslev og Aabenraa Kommuner.   

For at gøre plads til et så stort cykelløb, kræver det, at vejene på ruten lukkes af for al trafikken søndag den 3. juli 2022.

I Kolding Kommune er der spærret mellem kl. 10 til 16

I Haderslev Kommune er der spærret mellem kl. 11 til kl. 17

I Aabenraa Kommune er der spærret mellem kl. 12 til 18

Når der først er sat afspærring op, vil det i ovenstående tidsrum ikke være muligt at køre på eller krydse ruten i køretøj. Der vil blive åbnet for normal trafik hurtigst muligt efter, at tour-kortegen har passeret.

Afspærringerne kan have betydning for både beboere og landbrug i området.

Det kan være, at man i dette tidsrum plejer at få leveret eller afhentet varer, mælkebilen kommer eller at man selv skal ud at køre. Vi opfordrer jer derfor til at hjælpe med os med at sprede budskabet til jeres kolleger, så de er forberedte på, at strækningen bliver spærret. Vi skal understrege, at selvom man ikke bor direkte ud til ruten, kan man godt blive berørt, fordi store områder bliver lukket inde.  

Akutte situationer

Det er vigtigt at tilføje, at opstår der akutte situationer på dagen, er det selvfølgelig muligt at få hjælp. I disse tilfælde skal man kontakte politiet.
Læs mere om ruten på letourcph.dk. I kan også finde yderligere information på de enkelte kommuners hjemmesider.  

Venlig hilsen

Kolding, Haderslev og Aabenraa Kommuner

Tour de France starter i Danmark

Læs mere HER

Få vores nyheder direkte i din indbakke!