Kom og mød miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen

Møde med Fødevare- og Landbrugsminister Jakob Ellemann-Jensen mandag d. 22. okt. 2018 kl. 18.15 på Agerskov Kro.  

Der stilles 6 skarpe spørgsmål til ministeren, så kom og hør med 

Hvad er dine forventninger til den kommende miljøregulering af landbruget, herunder implementering af vandplanerne i de kommende år?

Landbrugsproduktionen i Danmark, herunder ikke mindst den animalske produktion er under pres på grund af manglende indtjening hos landmændene. Er der politisk opbakning til at skabe bedre rammevilkår gennem nedsættelse af særbyrder i form af skatter og afgifter, som pålægges før vi har skabt en indtjening hos landmanden?

Bureaukrati og dato-tyranni har taget overhånd. Vi er bl.a. udsat for et urimeligt datotyranni, hvor vi skal holde styr på over 400 datoer omkring dyrkning, jordbearbejdning, gødskning, indberetning m.v. Er der lys forude?

De selvstændige landmænds gennemsnitsalder bliver højere og højere, fordi der sker meget få generationsskifter og salg af landbrugsejendomme (når der ses bort fra tvangssalg og konkurser).
Kan du se en positiv udvikling for erhvervet, som kan animere flere unge landmænd til at etablere sig som selvstændige landmænd?

Svinepesten truer vores svineproduktion. Som landmænd og svineproducenter bærer vi selv et stort ansvar, men hvordan sikrer en overordnet EU-lovgivning eller EU-regler, at risikoen for smitte minimeres?

Tørkesituationen var ekstrem – politisk var der ikke meget hjælp at hente! Hvorfor blev det politiske forlig omkring en tørkepakke så skuffende?

Se hele teksten HER

Hent indbydelse HER

Kl. 17.00 Agerskov Kro's kendte pølsebord

Kl. 18.15 Indlæg v/Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, hvor vi forud har stillet 6 skarpe spørgsmål til ministeren og der bliver gode muligheder for efterfølgende spørgsmål og debat. 

Kl. 21.00 Afslutning - ca. 

Deltagerpris: Kr. 200,- 

Vigtigt: Tilmelding senest onsdag den 17. oktober til LandboSyd: info@landbosyd.dk eller tlf. 74 36 50 00

Få vores nyheder direkte i din indbakke!