Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder

Efterafgrøde

Mange landmænd har i år problemer med at høste som planlagt, blandt andet fordi det har regnet ofte de seneste uger. Det betyder, at det er vanskeligt at nå at så efterafgrøder til tiden, og vi udsætter derfor fristen til 30. august 2017.

Landbrugsstyrelsen udsætter fristen for at så efterafgrøder, som består af korsblomstrede afgrøder, almindelig rug, stauderug, honningurt eller vårbyg. Fristen for at så disse efterafgrøder udsættes med 10 dage til 30. august 2017. Fristudsættelsen gælder både pligtige efterafgrøder, målrettede efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og MFO-efterafgrøder. 

Du skal indberette de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder senest 11. september 2017

Fristen for at indberette pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder bliver samtidig udskudt fra 31. august til 11. september 2017. 

Du må tidligst nedpløje efterafgrøderne 30. oktober

Tidligste dato for at destruere efterafgrøderne bliver tilsvarende rykket med 10 dage. Du må derfor tidligst nedpløje dine efterafgrøder fra 30. oktober 2017. 

Læs mere her 

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!