Nyansættelse ved LHN, Sarah Vilhelmsen

Publiceret 10. november 2020

LHN udvider medarbejderstaben med en regnskabs- og revisionselev, Sarah Vilhelmsen

I LHN er vi meget bevidste om vores ansvar, også når det gælder uddannelse af unge talenter, selvom vi har travlt. Vi glæder os derfor over, at vi har fået Sarah med på LHN-holdet som regnskabs- og revisionselev.

Sarah kender til landbruget, da hun er vokset op på en mælkeproduktionsejendom i Ellum ved Løgumkloster. Her var hun med til opstart af to malkerobotter og passede kalvene.

Hun er 35 år og bor i Ellum sammen med sin kæreste Peter og deres 2 piger, Johanne på 7 år og Mathilde på 10 år.

I sin fritid sidder Sarah i bestyrelsen i Løgumkloster cykelklub, hun cykler mountainbike og har en lille cykelbutik, Ellum Bike Shop, som drives på hobbyplan sammen med Peter. Sarah styrer bogføringen og det administrativt arbejde. 

Som helt ung har Sarah arbejdet på en rideskole og været på New Zealand i 9 måneder, hvor hun passede 4.200 får, 100 hjorte og lige så mange kødkvæg. Sarah er også uddannet som social- og sundhedshjælper, men har de sidste 2 år læst og gennemført en flot erhvervsrettet EUX-uddannelse på Tønder Handelsskole.

Vi byder Sarah velkommen.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!