Landbrugspolitikken har tilpasset sig den hidtidige politiske holdning til miljø og grønne krav. Men hvordan ser det ud i næste periode?
Spørgsmålet blev stillet af Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug og Fødevarer på EU Konferencen i Tønder den 20. marts. Og han gav selv svaret.
-Der bliver brug for flere penge, fordi der kommer nye opgaver til, som også skal dækkes af EU-budgettet, sagde han og pegede på terrorbekæmpelse, håndteringen af immigrationen og sikring af EU’ ydre grænser.
Imidlertid er viljen til at lægge et større beløb i EU’s kasse ikke ens i alle lande. Tyskland vil gerne, Danmark, Holland og Sverige siger nej. Men det gælder om at få dem ind, mente han, så de har indflydelse på budgetlægningen.
Niels Lindberg Madsens vurdering er, at medlemslandene skal bidrage med 8-10 pct. ekstra – svarende til det beløb, der forsvinder ved Brexit.
-Næste spørgsmål er herefter landbrugsbudgettets størrelse, og om landbrugsstøtten i denne situation er rimelig, fortsatte han. – Svaret er ja, fordi de europæiske borgere stiller høje krav til deres fødevarer, krav som den argentinske bøf ikke rummer. Men de vil ikke altid betale for de krav, de selv stiller, og her skal landbrugsstøtten værne landmanden og betale.
Niels Lindbjerg Madsen pillede også en del af landbrugsstøtten – rent statistisk.
Støtten er vældig synlig fordi den udgør 40 pct. af det samlede EU-budget, men i forhold til EU’s offentlige budget udgør det faktisk kun 1 pct. påpegede han.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Forbrugerne vil ikke altid betale for de ekstra krav, og her kompenserer landbrugsstøtten påpegede Niels Lindbjerg Madsen.
