Nyt forhøjet loft for de minimis-støtte giver mulighed for at søge mere i tilskud til efterafgrøder i 2019

EU-Kommissionen har som forventet netop hævet loftet for, hvor meget de minimis-støtte der kan søges til landbrug over en treårig periode. Loftet hæves til 150.000 kr. Det forhøjede loft kan give mulighed for at søge mere i tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2019. Det betyder også, at landmænd der ramte støtteloftet i den målrettede efterafgrødeordning i 2018, kan få udbetalt et højere tilskud.

Den netop vedtagne ændring af de såkaldte de minimis-regler betyder blandt andet, at det nuværende støtteloft på 15.000 euro, svarende til 112.500 kr., som en landmand kan modtage i de minimis-støtte til bedriften, bliver forøget til 20.000 euro, svarende til 150.000 kr.

Det forhøjede loft er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning. Det har derfor betydning for, hvor meget de minimis-støtte en landmand kan modtage i tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2019. Samtidig vil det nye loft også gælde for den igangværende udbetaling af tilskud til målrettede efterafgrøder 2018. Det kan betyde, at nogle landmænd kan få udbetalt et højere tilskud end forventet. 

Læs mere HER

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!