Hos LHN er praktik vejen frem, hvis man som rådgiver mangler indsigt i hverdagslivet hos landmanden – det er alfa og omega for den gode relation mellem rådgiver og landmand.
Skatterådgiver Carina Berndsen stødte med jævne mellemrum på begreber som fx laktationsperiode, heattime-sensor og plansilo i hendes arbejde med sine kunders regnskaber og hun havde ingen anelse om begrebernes hvordan, hvorfor og hvortil.
Derfor gik hun til sin arbejdsgiver og spurgte om det var muligt at komme i praktik hos en landmand og det var det. Kvægbonde Frank Johannsen fra Tinglev tog imod udfordringen og Carina kom i en uges praktik på bedriften.
Ugen blev en meget positiv oplevelse for både landmand og rådgiver. - Det har været helt fantastisk at få lov til at prøve tingene ude på bedriften og jeg har virkeligt mærket hverdagen her hos Frank og Birgit. Ikke nok med at Frank har ladet mig køre nogle af maskinerne, så har han også givet sig tid til at forklare mig, hvordan nogle af de forskellige teknologier virker, fortæller Carina Berndsen.
- Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor meget teknologi, der findes på et landbrug i dag. Jeg skulle f.eks. indstille malkerobotten til en ko, der lige havde kælvet. Dette foregik via en fjernbetjening, som jeg skulle styre. Jeg var glad for Frank sad ved siden af. Det ville jo ikke være så godt, hvis den ene sugekop endte på koens hale, næste gang hun skulle malkes, siger Carina med et smil.
Frank Johannsen supplerer – Kan jeg, blot ved at have Carina i praktik, få vist hende nogle af de teknologier, vi benytter os af og lade hende gøre noget af arbejdet, så ved jeg, at Carina har meget nemmere ved at forstå, hvad jeg mener næste gang vi snakker landbrug. For mig er det en stor styrke at få min rådgiver knyttet tættere på bedriften
Klokken er fem morgen og skatterådgiver Mette Grønvold er i erhvervspraktik på Harro Marquardsens kvægbedrift. Malkemaskinerne summer i den store 2x24 side by side-malkestald og gårdens fodermester forklarer Mette, hvordan maskinen skal på.
- Der malkes i et roligt tempo og køerne ved lige præcis hvad de skal. Måske lige med undtagelse af én, som sørgede for at svinge halen i den helt rigtige retning med det resultat, at jeg fik et pænt lag komøg i ansigtet, fortæller Mette Grønvold med et smil.
- Og tænk en gang – fodermesteren kender alle bedriftens 350 køers særheder. Så fordi jeg har lært at sætte én maskine på, så kan fremgangsmåden for den næste ko være helt anderledes, fortsætter Mette.
Som dagen skrider frem og musklerne er rørt mærkes trætheden komme snigende. Der er blevet malket, fodret kalve, strøget halm og vasket trug.
- Jeg er imponeret over hvor meget man er i gang hele tiden. Det er som om, der hele tiden er noget nyt, der lige skal gøres. Og så ovenikøbet forfra igen den næste dag. Jeg kan godt forstå, at vores landmænd er fysisk fit – jeg har hvert fald ikke brug for at komme i mit fitnesscenter i aften, griner Mette.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Som sin kollega Carina Berndsen, sad Mette Grønvold også tit i den situation, at der var fagbegreber indenfor landbruget hun ikke kendte til.
Hvad er et slæt, hvad skal en mælketaxa i en stald eller hvad er en side by side-malkestald? Og kvægbonde Harro Marquardsen tog imod udfordringen.
- For mig er det ikke så vigtigt, at min rådgiver ved alt om slætgræs, mælketaxaen eller en robotskraber. Derimod har det været min intention at komme tættere på rådgiveren og at give hende et indblik i vores hverdag på gården. Så når vi næste gang snakker om nye investeringer, er det første spørgsmål ikke; hvad er det, hvad bruges det til og hvorfor?
Fordelen for mig er, at min rådgiver har en fornemmelse for, hvad det skal bruges til og om det passer ind i min investeringsplan og profil, fortæller Harro.