Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

Danmark forlænger opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Nyhed fra Landbrugsinfo.dk

Publiceret 3. oktober 2023

Det er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig. Det er baggrunden for, at EU-landene har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Kilde: Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år (uim.dk)

Læs også: Særlov om opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

Få vores nyheder direkte i din indbakke!