Vær opmærksom på rejserestriktioner for dine udenlandske medarbejdere

Dine udenlandske medarbejderes bevægelighed mellem Danmark og hjemland kan være udfordret af COVID-19. Sørg for, at de kan dokumentere ansættelse hos dig, hvis de skal krydse grænsen ind i Danmark.

Grundet COVID-19 har en række lande indført restriktioner på rejsende. Det gælder her i Danmark, men også fx Polen og Letland. Det generelle billede er, at mange af vores nabolande enten har indført grænserestriktioner eller overvejer at gøre det. 

Hvis du benytter udenlandsk arbejdskraft, skal du derfor være opmærksom på, at dine medarbejderes bevægelighed mellem Danmark og deres hjemland kan være udfordret. 

Sørg for dokumentation

Derfor bør der tages de nødvendige forholdsregler. Vedr. lukningen af den danske grænse vil der blive lukket for en række forskellige mindre grænseovergange. Personer, som arbejder i Danmark eller skal levere varer til Danmark, er velkomne, hvis de kan dokumentere deres ”anerkendelsesværdige formål” gennem ”fremvisning af legitimation, sygesikringsbevis, ansættelsesbevis, lønseddel, arbejdskontrakt, indkaldelse til behandling på hospital, indkaldelse til retten eller på anden troværdig vis”. 

Find flere informationer her

Kilde: SEGES

Få vores nyheder direkte i din indbakke!