Vi betaler oplandskonsulenter, så du kan få tilskud til minivådområder

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Minivådområderne er i centrum i den sag om kvælstof, der optager medierne, politikerne og landbruget. Foto: L&F

Henover weekenden eksploderede en historie i medierne om den frivillige indsats til reduktion af kvælstof. Få journalister havde forstået, hvad det reelle indhold i sagen var og valgte drama frem for fakta.

L&F stillede og stiller op i tv, aviser og til netmedier og giver konstant vores forklaringer på sagen.

Der skal ikke være nogen tvivl: Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at levere vådområder, minivådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter, som landbrugspakken forudsætter.

Oplandskonsulenter på vores regning
Vi intensiverer vores indsats. De kommende år bruger vi 30 millioner kroner af vores egne midler til, at vores oplandskonsulenter kan assistere med kollektive virkemidler.

Hvad angår minivådområder er det først i år at der er kommet fornuftige rammer om ordningen, der åbnede i 2018. Myndighedernes nye model giver et forskud på 50 % af tilskudsbeløbet, og landmanden kan bruge standardpriser for etablering af et minivådområde i stedet for at bøvle med indhentning af flere tilbud. Skatteforholdene og mulighed for genopdyrkning er afklarede, og der er større fleksibilitet i valg af løsninger som filtermatricer.

Vi forventer stor søgning på ordningen frem mod ansøgningsfristen 30. april, for reglerne er blevet lang bedre.

Smuk natur og mere gødning
Jeg vil derfor endnu engang opfordre jer, der bor i relevante områder, til at tage fat i oplandskonsulenterne og bruge deres gratis rådgivning til at finde den bedste placering i terrænet, søge tilskud og få de nødvendige tilladelser på plads. Du får et smukt stykke natur på din jord, du og dine kolleger får lov til at gøde mere, og vi viser politikerne, de kan indgå og stole på frivillige aftaler med landbruget.

Grundende er flere til, at de kollektive indsatser ikke er kommet længere på nuværende tidspunkt. En bureaukratisk godkendelsesproces i flere kommuner, manglende godkendelse af nye virkemidler og en første, mangelfuld bekendtgørelse spændte ben.

I minivådsområde-ordningens første år har det taget 3 – 6 måneder at få sagsbehandlingen på plads. Vi har oplevet mange begrundelser for forlænget sagsbehandlingstid og desværre også afslag på projekter. Vi arbejder konstant for at forbedre samarbejdet mellem myndigheder, kommune og landmand, så processerne blive smidige og hurtige.

Landmændene er klar
At nå målet bliver ikke let. Men jeg er optimistisk. Når jeg taler med landmændene, er mange klar til at levere den frivillige indsats. Jeg tror på, en ketchupeffekt venter, nu hvor reglerne er forbedret, og nogle landmænd er gået forrest og har vist vejen.

Allerede sidste år var der givet endeligt tilsagn til projekter med en effekt på 284 tons kvælstof. Skovrejsningsordningen er overansøgt med næsten 100%. Kommunerne har gennemført forundersøgelser på vådområdeprojekter, der kan levere en reduktion på ca. 850 tons kvælstof, svarende til 85 procent af målet for vådområder. Og i år er der dags dato cirka 400 landmænd, der er klar til at ansøge om minivådområder, når ordningen åbner 1. marts.

Ida Auken-kritik uden bund i fakta
Derfor ærgrer det mig også voldsomt, når den radikale politiker Ida Auken på baggrund af mediehistorierne siger, frivillighed aldrig har virket over for landbruget.

Vi har masser af eksempler på, at danske landmænd leverer frivilligt.
I 2017 leverede danske landmænd frivillige efterafgrøder på 144.400 hektar. Det var 7.000 hektar mere end ministeriets mål. Også i 2018 kom vi i mål.

En anden del af Landbrugspakken drejer sig om frivillig skovrejsning. Her har landmændene meldt ind med så stor iver og begejstring, at ordningen er overtegnet. I 2017 var der til et tilskudsbudget på 35 millioner kroner 421 ansøgninger med et samlet tilskudsbeløb på 69 millioner kroner. I 2018 gav et tilskudsbudget på 35 millioner kroner 328 ansøgninger med et samlet tilskudsbeløb på 69 millioner kroner.

Det er vigtigt at understrege, at de kollektive virkemidler ikke skal balancere lempelserne fra landbrugspakken. Den opgave har vi løst ved at udlægge de nævnte over 100.000 ha flere målrettede efterafgrøder siden vedtagelsen af pakken. De kollektive virkemidler har til formål at reducere udledningen af kvælstof yderligere i forhold til situationen før landbrugspakken.

 Martin Merrild

Formand Landbrug & Fødevarer

Få vores nyheder direkte i din indbakke!