Nemt og enkelt - få lavet den lovpligtige APV

Sammen med Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup fra SEGES og Drifts- og strategirådgiver Frank Andersen, LHN får du nu muligheden for at lave din helt egen APV (Arbejdspladsvurdering).

Langt de fleste ved, at arbejdspladser med ansatte skal have en APV, men vidste du, at der også skal laves en APV, hvis du har en skoledreng/pige ansat og at APV’en skal fornyes mindst hvert 3. år?

Komplet, enkelt og lovpligtig APV på kun 1½ dag

LHN kan tilbyde dig et 1½ dags kursus til en meget fordelagtig pris og herefter har du en APV, der opfylder alle lovkrav og som du selv har udfyldt ved hjælp af ganske enkle hjælpemidler.

Kurset afholdes ved LHN den 19. februar og den 7. marts 2019

Første kursusdag er tirsdag den 19. februar og vi mødes kl. 09.30 - 15.30. Sammen med arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup, SEGES og Drifts- og strategirådgiver Frank Andersen, LHN gennemgår vi:

  • Hvad er en APV?
  • Hvorfor den skal laves?
  • Hvordan laver du den på en enkel og billig måde?

Du går hjem med lidt hjemmearbejde, der består i at tage billeder af de steder på din bedrift, der kan/skal sættes fokus på.

Vi mødes igen torsdag den 7. marts kl. 10.00-14.30 og her tager vi en hurtig ”bordet rundt”. Dagen skal bruges til at få sat din APV sammen - vi er klar til at hjælpe dig.

Når dagen slutter, kan du gå hjem med en komplet, enkel og lovpligtig APV.

Program

Program tirsdag den 19. februar

09.30 – 10.00   Velkomst og introduktion

10.00 – 10.45   Hvorfor og hvordan laver vi en APV

11.00 – 11.30   Gode måder at inddrage medarbejderne

11.30 – 12.30   Frokost, snak og tid til spørgsmål

12.30 – 13.15   Hvad kan et godt arbejdsmiljø også være

13.15 – 14.00   Hvad skal du med din APV-proces?

14.00 – 14.40   Kaffepause, snak og tid til spørgsmål

14.40 – 15.30   Hvad skal du have klar, når vi mødes igen?

Program torsdag den 7. marts

10.00 – 10.30   Velkomst og siden sidst

10.30 – 11.30   APV’en sættes sammen

11.30 – 12.30   Frokost, snak og tid til spørgsmål

12.30 – 13.30   APV’en sættes sammen

13.45 – 14.15   Opfølgning aftales og indskrives i APV’en

14.15 – 14.30   Afrunding  

Inddrag din/e medarbejder(e) – der gives rabat på kursusbeløb

For at få størst mulig effekt ud af forløbet er det vigtigt at inddrage dine(e) medarbejder(e) fra første færd. Når alle er engagerede og dermed en del af APV’en, er det lettere at holde den ajour. Sikkerhed og arbejdsmiljø er for alle 

Familievirksomhed – dig uden ansatte

Er din bedrift en familievirksomhed, hvor kun familien arbejder eller hjælper til, er der intet krav om en APV. Men I har sikkert de samme udfordringer på landbrugets ”smertepunkter” vedrørende sikkerhed. Derfor er denne udgave af APV’en også en rigtig god ide for dig og familien.

Vi har viden, input og materiale klar til dig og efter endt kursus, går du hjem med din helt egen APV.

Alt dette inkl. forplejning og samvær med dine kollegaer får du for kun 3.000,- kr. ekskl. moms. Samlever/ægtefælle/ansat kan komme med til 50 pct. af prisen, så længe du selv deltager på kurset.

Beløbet faktureres af LHN.


E-mail:

TID OG STED

Tirsdag den 19. februar og torsdag den 7. marts 2019 ved LHN, Industriparken, 1, 6360 Tinglev.

PRIS

3.000,- kr. ekskl. moms. Samlever/ægtefælle/ansatte kan komme med til 50 pct. af prisen, så længe du selv deltager på kurset.

Prisen er inkl. undervisnings-materiale og forplejning begge dage.

TILMELDINGSFRIST

Fredag den 8. februar kl. 12.00 til LHN på tlf. 73 64 30 00 eller på mail til lhn@lhn.dk. 

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.

Program

Hent det HER

Hvad skal du huske?

Tage billeder som vi kan få overført til din APV

Medbringe pc (har du ingen, så giv os venligst besked)

Få snakket sammen på kryds og tværs

Hvad får du?

En lovpligtig APV (Arbejdspladsvurdering)

Undervisning af erfaren arbejdsmiljøkonsulent

En forberedt mappe til APV’en

Forplejning og samvær begge dage

Program

Hent indbydelse som pdf HER


Arrangør: LHN i samarbejde med SEGES

Tidspunkt: 19-02-2019 kl. 09:30 - 15:30


Tilmeldingsfrist: Fredag den 8. februar kl. 12.00 til LHN på tlf. 73 64 30 00 eller på mail til lhn@lhn.dk.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!