L&F inviterer til medlemswebinar: Bliv klogere på Landbrug & Fødevarers arbejde med EU’s landbrugspolitik

Publiceret 1. marts 2024

På webinaret kan du høre om Landbrug & Fødevarers arbejde med EU’s landbrugspolitik. Der vil være særligt fokus på vores arbejde med den danske implementering af landbrugspolitikken, herunder regler og støtteordninger, kontrol og sagsbehandling, udbetalinger og Landbrugsstyrelsens IT-systemer. ”Vi har et stort fokus på at sikre en enkel og meningsfuld implementering af EU’s landbrugspolitik i Danmark,” siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Der vil til slut også være et kort indblik i den europæiske diskussion om fremtiden for EU’s landbrugspolitik.

Deltagere på webinaret får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Vi ser frem til en konstruktiv dialog, og deltagelse vil være værdsat. 

Webinaret afholdes torsdag den 4. april 2024 kl. 14.00.

Webinaret er gratis for medlemmer af en forening under L&F.

Tilmelding klik her

Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil have belyst under webinaret, er du velkommen til at sende dem på forhånd til foreningskonsulent ved L&F Anders Torpegaard på ator@lf.dk


Arrangør: Landbrug & Fødevarer

Sted: Online - kræver tilmelding

Tidspunkt: 04-04-2024 kl. 14:00 - 15:00

Pris: Gratis - arrangementet er for medlemmer

Få vores nyheder direkte i din indbakke!