Du har mulighed for en skattefri seniorpræmie på 68.000 – selvstændige skal selv søge

Publiceret 26. oktober 2020

Hvis du er nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan du have ret til en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb.

Du skal dog være født den 1. januar 1954 eller senere for at kunne få seniorpræmien.

Du har mulighed for at få enten ét eller to beløb i seniorpræmie afhængigt af, hvor længe du fortsætter med at arbejde.

Du kan få:

  • et engangsbeløb på 42.840 kr. (2020), hvis du arbejder i det første år, efter folkepensionsalderen
  • et engangsbeløb på 25.500 kr. (2020), hvis du arbejder i det andet år, efter folkepensionsalderen

Seniorpræmie ved arbejde i det første år

For at få seniorpræmien, der udgør et skattefrit engangsbeløb på 42.840 kr. (2020), skal du:

  • Være født den 1. januar 1954 eller senere
  • Have haft mindst 1.560 løntimer, de første 12 måneder efter du er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at du i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen.

Er du født mellem 1. januar 1954 og 30. juni 1954?

På grund af COVID-19 er der indført særlige regler for personer født mellem 1. januar 1954 og 30. juni 1954. Hvis du er født i denne periode, skal du kun have haft 1.040 løntimer, de første 12 måneder efter du er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at du i gennemsnit arbejder 20 timer om ugen.

Seniorpræmie ved arbejde i andet år

Hvis du også arbejder i det andet år, efter du er nået folkepensionsalderen eller måske først starter med at arbejde der, har du mulighed for at få udbetalt en seniorpræmie på 25.500 kr. (2020). For at få seniorpræmien på 25.500 kr., skal du:

  • Være født den 1. januar 1954 eller senere
  • Have haft mindst 1.560 løntimer fra 13 – 24 måneder efter du er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at du i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen

Det er ikke et krav, at du er berettiget til eller har modtaget den første seniorpræmie for at opnå ret til den anden seniorpræmie.

Hvordan søger jeg om seniorpræmie som selvstændig?

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du søge om seniorpræmie på borger.dk, men du har først mulighed for at søge, 1 år efter du er nået folkepensionsalderen.

Er du selvstændig, har du mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i din virksomhed. Overskuddet omregnes til løntimer ved brug af en omregningssats på 121,29 kr. (2019) og 123,96 kr. (2020). Det betyder, at selvstændige skal have et overskud før renter på ca. 190.000 kr. i 2019 for at få seniorpræmierne.

I tabellen kan du ud fra din fødselsmåned og år se, hvilken dato du kan søge fra og, hvornår du kan regne med at få seniorpræmie udbetalt.

Du vil som selvstændig få udbetalt seniorpræmien senere end en lønmodtager. Det skyldes, at din årsopgørelse skal være klar, da den bliver brugt til at beregne, hvor mange løntimer du har haft.

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Hugo Schmidt

Hugo Schmidt
Reg. revisor LD, Skatterådgiver

Dir. tlf.: 73642913
Mob.: 22976361
E-mail: hs@lhn.dk

Arrangementer

Mød os på Det Sønderjyske Fællesdyrskue 2024

Mød os på Det Sønderjyske Fællesdyrskue 2024

Starttidspunkt: 24-05-2024 kl. 09:00
Sluttidspunkt: 25-05-2024 kl. 17:00

Læs mere »


Få vores nyheder direkte i din indbakke!